Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling

36 havde den umiddelbare Ledelse af Forretningerne og hvis Formand var administrerende Directeur (hans Valg skulde approberes af Ministeriet), endvidere en Controlcomitee af 9 Medlemmer (hvoraf 3 udnævntes af Ministeriet), der deeltoge i vigtige administrative Spørgsmaals Afgjørelse, og endelig en Plenarbestyrelse, bestaaende af Direction og Controlco- mitee (altsaa af 12 Medlemmer), der tog Bestemmelse om Spørgsmaal vedrørende Taxter, Overeenskomster med andre Baner, Kjøb af Ejen- domme, Bestyrelse af Reservefondet, Udbytte til Actionairerne, osv. Under den administrerende Directeur sorterede umiddelbart Cheferne for de forskjellige Bestyrelsesgrene. Da Staten i 1880 kjøbte det sjæl- landske Selskabs Baner, bestemte den derom vedtagne Lov af 2/7 80, at Bestyrelsen af disse nye Baner skulde ordnes ved en særegen Lov, hvad dog endnu ikke er skeet. Med Hensyn til de private Baners Regnskabsvæsen skal der efter Anlægets Fuldførelse indsendes et detailleret Anlægsregnskab til Ministeriet, og saafremt Staten har overtaget en Rentegaranti, skal Regnskabet appi’oberes af Ministeriet. Ligeledes skal der aarligt ind- sendes og approberes deels et Drifts-Budget for det kommende Aar, der ikke maa forandres eller overskrides, deels et Regnskab for det af- sluttede. Blandt Udgifterne opføres et Tilskud til et Reservefond, bestemt til at benyttes til Forøgelse af Driftsmateriel, større Fornyelser paa Banen (Skinner, Sveller, osv.) og andre Udvidelser og Forbedringer, men Anvendelsen af Fondet kan kun skee efter ministeriel Approbation. I Concessionerne fastsættes Størrelsen *af Tilskuddet til Fondet (i Al- mindelighed 10 °/o af Brutto-Driftsoverskuddet, men tillige med et fastsat Minimumsbeløb), og er det forbeholdt Ministeriet at bestemme Fondets Størrelse (for de sjællandske Baner 10 % af Anlægssummen, hvad det dog aldrig naaede). Et Forhold, der kunde faa væsentlig Indflydelse paa de private Baners Bestyrelse skal her endnu nævnes, nemlig at Staten skulde kunne overtage Driften af saadanne Baner, der udgaa fra Statsbanerne. Ved L. af 23/s 73 var der saaledet givet Regjeringen Bemyndelse til at overtage Driften af Banerne Odense—Svendborg, Randers—Grenaa og Silkeborg—Herning, ligesom ved L. af 4/s 75 af Banerne Aarliuus— Ryomgaard og Skive—Glyngøre. Kun for Silkeborg—Herning kom den givne Bemyndigelse til Anvendelse, idet Staten for at støtte Anlæget overtog Driften paa billige Vilkaar. (For en enkelt Statsbane, Faaborg— Ringe, er det omvendte Forhold tilstede: den bygges af Staten, men drives af et privat Selskab, det sydfyenske). En lignende Bemyndigelse gaves ogsaa (ved de to samme Love) for det sjællandske Selskab til at drive de to til dets Baner stødende Sidebaner, Gribskovbanen og den østsjællandske Bane, men blev ikke