Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling
Forfatter: L. Koefoed
År: 1884
Forlag: FR. G. Knudtzons Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 622
UDK: 625.1
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
532
denne fordeelt paa km. Bane; Længderne af Banerne i de forskjellige
Perioder ere de samme som angivet i Tabel F. (For de norske Baner
omfatter Perioden 1878—80 dog kun 2^2 Aar).
Den samlede Udgift er for alle 3 Grupper af danske Baner stigende
ligetil den sidste Periode 1878—80, og det samme er ogsaa Tilfældet
for de norske Statsbaner; for de øvrige Grupper baade i Norge og
Sverrig standser Stigningen i 1875—77 og følges af en Nedgang, der
dog kun er af nogen Betydenhed for de private Baner. Udgiften følger
saaledes i sin Bevægelse meget nøje med Indtægten, men medens den
samlede Indtægt for alle Baner i de 3 Lande aftog med 1,434,000 Kr.
fra 1875/77—78/so (see S. 521), saa er Udgiften derimod kun formindsket
med 306,000 Kr., hvad der altsaa giver et siettere oeconomisk Resultat
i sidstnævnte Periode.
Tages derimod Udgifterne pr. km. Bane, da har den, fraregnet nogen
Uregelmæssighed i 1863—65, en jevn Stigning gjennem de 5 første
Treaarsperioder fra 63/gb til 75/77, og naaer her sit Max. undtagen for
de danske Statsbaner, hvis Udgifter endnu ere stigende i 1878/so, end-
skjøndt kun i ringe Grad og for de danske Privatbaner, der allerede
naa Max. i 1872/74 paa Grund af at i den følgende Periode tages i
Drift 3 mindre private Baner, der have et langt mindre Udgiftsbeløb pr.
km. Bane end det sjæll. Selskabs Baner, der tidligere vare de eneste
private Baner i Drift. Max. af Udgift falder saaledes sammen med Max.
af Indtægt for de norske og svenske Baner og for de danske Privat-
baner, hvorimod det for de danske Statsbaners Vedkommende først ind-
træder i Treaarsperioden efter at Indtægten har naaet sit Max., men
Udgiftsforøgelsen pr. km. for disse Baner er dog ogsaa kun ringe,
nemlig 170 Kr.
Udgiftens Størrelse i °/o af Indtægten er som ovenfor nævnt meget
skiftende fra Aar til Aar, naar de enkelte Baner betragtes for sig, men
tages Middeltallet for den for de 3-Aars Perioder fra 1863—80 faaes
følgende Rækker for °/o:
1863/ö5 — 1866/68 — 1869/7 i — 1872/74 — 1875/77 — 1878/so
Danske Baner: 50 - 55 — 57 — 58 — 63 — 65
Norske — 62 - 65 — 64 - 63 — 70 — 76
Svenske — — — —* — 51 — 53 - 62 — 64
der vise en gjennemgaaende Stigning, undtagen for de norske Baner,
for hvilke der er en svag Nedgang i 1869/ti og 72/?4. Udgiftens Stør-
relse i Forhold til Indtægten stiger ikke jevnt, og for alle 3 Landes
Baner, især dog for Norges og Sverrigs, er der en stærk Stigning fra
1872/74 til 75/t7, i hvilken Periode Max. for Trafiken ogsaa naaes.
I Tabel A og B er den samlede aarlige Udgift fordeelt til Bestyrelse,
Drift og Vedligeholdelse, og i Tabel B er den samme Fordeling foretaget for