Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling

Forfatter: L. Koefoed

År: 1884

Forlag: FR. G. Knudtzons Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 622

UDK: 625.1

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 646 Forrige Næste
534 er °/o meget mindre, og kun for enkelte gaaer den højere op, f. Ex. for Marma—Sandarne til 40 %, Vickern—Møckeln til 38 °/o, Pålsboda— Finspong til 17, Karlshamn—Wislanda til 16, Lidkøping—Skara— Stenstorp til 15 °/o, osv. Udgiften til Driften, derander indbefattet hvad der henhører saavel under Trafik- som Maskinafdelingen, vil i de allerfleste Tilfælde under normale Forhold især være afhængig af Trafikens Størrelse, hvorvel særegne Omstændigheder kunne gjøre deres Indflydelse gjældende paa Drifs-Udgiften, og som saadanne kan nævnes, om Banen især har Person- eller Godstrafik, idet den første kræver større Udgifter til Betjening, men fornemmelig til Togenes Hastighed og Hyppighed (liltog, Nattog) og idet den sidste kan give mindre Udgift i Forhold til den transporterede Mængde, fordi Godsvogne udnyttes bedre end Person- vogne; selve Banens Construction (Stignings-, Krurfiningsforhold, osv.) kan ogsaa have stor Indflydelse paa Driftsudgiften igjennem den større eller mindre Trækkekraft. For saa mange, saa forskjelligt trafikerede og saa forskjelligt construerede Baner som her betragtes, maa der derfor ogsaa fremkomme meget forskjeilige Resultater, der ikke kunne fuldtud benyttes som Maalestok for Driftens Kostbarhed. Ifølge Tabei B har samtlige danske Baner i Gjennemsnit for 1878 —80 en aarlig Udgift til Drift pr. km. Bane af 3030 Kr., og staa ogsaa i saa Henseende paa Grund af deres større Trafik ikke lidt højere end de norske og svenske Baner, hvis Driftsudgift pr. km. er resp. 1980 og 2340 Kr. Deles Banerne i Stats- og Privatbaner, da bliver Forskjellen mellem disses Driftsudgifter ikke stor for de danske Baners Vedkommende, da de ere resp. 3050 og 3000 Kr., hvorimod den er meget betydelig for de norske Baner (1600 og 5970 Kr.), og ogsaa temmelig stor, men omvendt, for de svenske Baner (3860 og 1490 Kr.), hvad der er en naturlig Følge af de forskjellige Banegruppers meget ulige Trafik. Tages derimod Driftsudgiften i Forhold til den hele Udgift, blive Resultaterne meget mindre afvigende for de tre Banegrupper; for de danske Baner vil Driftsudgiften saaledes være 61 °/o af den hele Udgift for alle tre Banegrupper, for de norske resp. 55, 53 og 62 °/o, og for de svenske falde mellem 65 og 67 %. I Danmark har selvfølgeligt blandt Privatbaner det sjæll. Selskabs Baner en betydelig Driftsudgift pr. km. Bane, nemlig 3980 Kr. (63 °/o af den hele Udgift), medens den sydfyenske Bane trods sin livlige Trafik har en Driftsudgift, der ikke alene i og for sig er ringe for en saa stor Persontrafik, nemlig kun 1310 Kr., men ogsaa er ringe i Forhold til den hele Udgift, kun c. 40 °/ø. De norske Statsbaner have vel i Gjennemsnit en lav Driftsudgift (1600 Kr. pr. km. og 53 °/o af den samlede Udgift), men mellem de faa Bauer er der en meget stor Forskjel; for Rørosbanen, hvis Trafik