Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling

Forfatter: L. Koefoed

År: 1884

Forlag: FR. G. Knudtzons Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 622

UDK: 625.1

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 646 Forrige Næste
535 ogsaa er forholdsviis ringe, er den kun 880 Kr. pr. km., men for Christiania—Drammen 4690 Kr., en Driftsudgift, der kun overgaaes af faa Baner i alle 3 Lande, men til disse hører den norske Privatbane, Hovedbanen, der har den største Driftsudgift, nemlig 5970 Kr, (relativt er Udgiften derimod ikke saa stor for de to sidstnævnte Baner, idet den er resp. 67 og 62 % af hele Udgiften). Med Hensyn til den absolut høje Udgift for de to Baner skal endnu bemærkes, at Hovedbanen har en ret livlig Persontrafik, og at Christiania—Drammen er en bestemt frem- trædende Personbane. Endelig er for Kongsvingerbanen og Drammen— Randsfjord, der begge ere Godsbaner, Udgiften tiJ Driften kun 52 og 55 °/o af hele Udgiften. Driftsudgiften for bred- og smalsporede Baner pr. km. vil ogsaa haves i ovenstaaende Tal, men en bedre Sammen- ligning faaes ved den senere angivne Udgift pr. Togkm. og Vognkm. Naar Forskjellen mellem den højeste og laveste Driftsudgift allerede er saa stor for de faa norske Baner, er det naturligt, at den træder endnu mere frem mellem de mange og meget ulige trafikerede svenske Privatbaner, der i Gjennemsnit have 1490 Kr. Driftsudgift pr. km., men hvor Max. stiger til 5900 (Gefle—Dala) og Min. kun er 220 Kr. (Wintjern—Bjørnmossan); 30 Baner have en Udgift, der er mindre end Middeltallet. Det er som alt fremhævet især Trafikens Størrelse, der betinger Driftsudgiftens absolute Størrelse, og et Blik paa Tabel B viser ogsaa dette (f. Ex. 5900 Kr. pr. km. for Gefle—Dala, 4730 for Søder- hamns,3610 for Hudiksvalls Bane osv.), men derimod synes den Forskjel som Banernes Egenskab af Person- eller Godsbaner skulde medføre i Driftsudgifernes relative Størrelse, ikke gjennemgaaende at finde Sted for de svenske Privatbaner, for hvilke Gjennemsnittet af Driftsudgifferne er 66 °/o af hele Udgiften. For de tidligere (see S. 500) omtalte 11 Personbaner er den nævnte °/o følgende, nemlig for Godtlands 83, Lund—Trelleborg 74, Landskrona—Engelholm 73, Wadstena—Fogelsta 72, Malmø—Ystad 70 og aftagende til Kristianstad—Hessleholin 58, Lidkøping—Skara—Stenstorp 54, medens Driftsudgiften i Forhold til hele Udgiften for Godsbanerne naaer til 74 °/o for Gefle-Dala, 70 °/o for Bergslagernes Bane, 69 ° o for Hudiksvalls, men efterhaanden aftager til 60 for Pålsboda—Finspong, 59 for Upsala—Gefle, 56 for Uddevalla— Venersborg—-Herrlj unga, 54 for Nybro—Safsjøstrøm, 53 for Frøvi— Ludvika, 44 for Vickern—Møckeln og 38 for Marma—Sandarne. Per- sonbanernes % naa altsaa højere op oggaaikke saa lavt ned som Gods- banerne. Deles endelig de private Baner i normalsporede og smal- sporede, men der fra de sidste udskydes de 5, hvis Sporvidde er 4,io eller 4,oo og som altsaa staa de normalsporede temmelig nær med Hensyn til Sporvidden, bliver der 2238 km. normalsporede og 760 km. smalsporede; de første have en Udgift pr. km. Bane af 2460 Kr., en