Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling

Forfatter: L. Koefoed

År: 1884

Forlag: FR. G. Knudtzons Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 622

UDK: 625.1

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 646 Forrige Næste
536 Driftsudgift pr. km. af 1630 Kr. eller 66 0lo af den hele Udgift; for de smalsporede Baner ere disse Tal henholdsviis 1540 Kr., 990 Kr. og 64 °/o, og medens den absolute Driftsudgift pr. km. for disse mindre trafikerede Sidebaner selvfølgelig maa være meget mindre end de i Reglen stærkere trafikerede bredsporede Baner, saa er Driftsudgiften i Forhold til den hele Udgift ikke meget forskjellig for de to Slags Baner. [Medtages de ovennævnte 5 Baner forandres de 3 Tal til 1840 og 1170 Kr., samt 64 %.] Udgiften til Banens Vedligeholdelse er vel ogsaa ligesom Driftsudgiften afhængig af Trafikens Størrelse, men Bygningsmaaden, Kjørehastigheden, osv. maa tillige have Indflydelse paa Vedligeholdelses- udgiften, og da tilmed rigeligere eller knappere Indtægter i eet eller enkelte Aar kunne medføre Anvendelse af større eller mindre Beløb til Banens almindelige Vedligeholdelse, saa er det en Selvfølge, at den her omtalte Udgift ikke alene er meget forskjellig for de forskjellige Baner, men at den ogsaa for samme Bane kan skifte ikke lidt fra Aar til andet. Af Tabel B fremgaaer, at den norske Privatbane i Gjennemsnit for Treaaret 1878/so har den største aarlige Vedligeholdelses-Udgift, nemlig 3010 Kr. pr. km. Bane, medens de svenske Privatbaner have den mindste, 540 Kr.; de danske Stats- og Privatbaner ere ikke meget ulige stillede med Hensyn til Udgift til Vedligeholdelse, der er resp. 1590 og 1330 Kr., men begge have større Udgift end de norske Stats- baner fll20 Kr.), mindre end de svenske Statsbaner (1640 Kr.). Tagne under eet have de danske Baner den største Udgift (1480 Kr.), de svenske den mindste (930 Kr.), og sammenholdes Vedligeholdelses- udgiften med den hele Udgift, faaes at den er resp. 30, 36 og 26 °/o af denne for de danske, norske og svenske Baner. For de enkelte Baner vil Udgiften som ovenfor nævnt falde meget forskjellig. For de danske Baner er Forskjellen dog forholdsviis ikke saa stor, idet den største Udgift pr. km. Bane er 1650 Kr. for det sjæll. Selskabs Baner, den mindste 640 Kr. for de østjydske Baner, men medens den sydfyenske Bane bruger 44 °/o af den hele Udgift, bruge det sjæll. Selskabs ligesaa stærkt trafikerede Baner kun 26 °/o og de lolland-falsterske 23 °/o. I Norge er der en endnu større baade absolut og relativ Forskjel mellem Banerne, idet Udgiften for Hoved- banen er 3010 mod 810 Kr. for Rørosbanen, men dette Forhold er dog ikke uheldigt for Hovedbanen, naar der hensees til, at den har 67 Vognkm. pr. km. Bane, den smalsporede Rørosbane kun 11; den første bruger endvidere kun 31, den sidste 43 % af hele Udgiften til Ved- ligeholdelse. De svenske Statsbaner have som alt nævnt i Gjennemsnit for