Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling

537 1878/so en stor Vedligeholdelses-Udgift, nemlig 1640 Kr. pr. km. Bane, der dog kun er 29 °/o af den hele Udgift, og de overgaaes i denne Henseende kun af een svensk Privatbane, Gefle-Dala, der har 1720 Kr. pr. km.; iøvrigt er Vedligeholdelses-Udgiften gjennemgaaende lav for de svenske Privatbaner og synker for nogle af dem ned til overmande ringe Beløb, saaledes for Wintjern—Bjørnmossan til 50 Kr. pr. km., for Gotlands Bane til 130, for Nybro—Såfsjøstrøm og Wislanda— Bolmen til 180, for Wimmerby—Hultsfred til 200 Kr. osv. Sammen- lignes de tidligere nævnte 2238 km. lange normalsporede Baner med de 760 km. lange smalsporede, da faaes en Vedligeholdelses-Udgift pr. km. af resp. 580 og 360 Kr., altsaa en ikke meget betydelig Forskjel mellem de to Slags Baner, og for dem begge anvendes til Vedligeholdelse c. 24 °/o af den hele Udgift. [Medregnes de 5 Baner med Sporvidden 4,io og 4,oo blandt de smalsporede Baner, bliver Middeludgiften for disse til Vedligeholdelse pr. km. Bane 450 Kr.] En Beregning over hvormeget Transporten af en Rejsende eller en Ton Gods koster pr. km. vilde give det bedste Billede af Driftens Kostbarhed paa de forskjellige Baner, men det foreliggende Materiale tilsteder ikke at udføre en slig Beregning, da Udgifterne til Transport af Rejsende og af Gods ikke ere særskilt opgivne, og da en theoretisk Sammenligning mellem de to Slags Transporter altid maa blive meget vilkaarlig og, hvor det gjælder saa forskjelligartede Baner som de her betragtede, meget vildledende. En Opgivelse af Udgiften pr. Brutto- tonkm., altsaa Udgiften for den hele transporterede Vægt (Rejsende og Gods) tilligemed Vognvægten, reduceret til en enkelt Ton og km., vilde ogsaa give et omend ikke fuldt saa tilfredsstillende Resultat, men Op- lysninger om denne Udgift foreligger ej heller for alle Baner, bl. a. ikke for de danske, og som Samligningsmiddel imellem Banernes Driftsud- gifter kan Bruttotonkm. altsaa ej heller benyttes. Der er derfor i det Følgende angivet Udgiften pr. Togkm. og Vognkm., der selvfølgeligt aldeles ikke kan give nogen absolut Maalestok for Driftens Kostbarhed, bl. a. paa Grund af Togenes ulige Størrelse og Vognenes ulige Bære- evne, men som dog giver en ret anskuelig Antydning af dette Forhold. Udgiften pr. Togkm. er (see Tabel G. Side 522) størst for de norske Baner, nemlig 195 Øre, og blandt de norske Baner naaer den for Hovedbanen den betydelige Størrelse af 307 Øre; Grunden hertil maa vel nærmest søges i de gjennemgaaende vanskeligere Stignings- og Krumningsforhold, der findes paa de norske Baner. For de danske Stats- og Privatbaner, der i mange Henseender ogsaa drives under eensartede Forhold, er Prisen pr. Vognkm. omtrent den samme, hvor- imod der i Sverrig er en væsentlig Forskjel, c. 26 °/o, mellem Stats-