Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling

Forfatter: L. Koefoed

År: 1884

Forlag: FR. G. Knudtzons Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 622

UDK: 625.1

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 646 Forrige Næste
538 banernes og de private Baners Udgift pr. Togkm., og den sidstnævnte er overhovedet den laveste, 132 Øre, for alle Banegrupper. For de enkelte danske Privatbaner er Udgiften pr. Togkm. temmelig forskjellig, thi medens den i Grjennemsnit for dem alle kun er 162 Øre, stiger den for de stærkt trafikerede sjæll. Selskabs Baner med for- holdsviis store Tog til 177 Øre, hvorimod den for de lolland-falsterske og østjydske Baner kun er resp. 136 og 129 Øre og for den sydfyenske endog kun 108; af disse 3 Baner har den sidste tillige det største Antal Tog og de fleste Vogne pr. Tog. Den lille Bane Vemb—Lemvig med sin særegne, meget oeconomiske Drift har en Udgift af kun 63 Øre pr. Togkm., men Fordelene ved denne ringe Udgift tabes atter ved Togenes meget ringe Antal Vogne (3,2). De norske Statsbaner have alle omtrent den samme Udgift pr. Togkm.; for Kongsvingerbanen er den 188, for Rørosbanen, Drammen— Randsfjord og Christiania—Drammen resp. 179, 169 og 159 Øre. Medens Gjennem s nitsudgiften pr. Togkm. for de svenske Privatbaner er 132 Øre, er der meget betydelig Forskjel mellem Udgiftens Max. og Min.; af Baner, der have større Udgift end Middeltallet skal saaledes nævnes : Marma—Sandarne 236, Filipstads norra Bergslags Bane 212, Wessman—Barken 208, Gefle—Dala 199, Køping—Hult 178, Knstian- stad—Hessleholm 174 Øre, osv., medens der af Baner med lavere Ud- gift kan anføres: Upsala—Lenna 92, Mariestad—Moholm 81, Lidkøping— Håkontorp 83, Wadstena—Fogelsta 74, Gotlands 56 og Wintjern— Bjørnmossan endog kun 29 Øre. Samles de norske Statsbaner i 2 Grupper, den normalsporede Kongsvinger-Bane og de smalsporede, da er Udgiften pr. Togkm. for den første 188 Øre, for den sidste ikke meget mindre, nemlig 171, uagtet Togene paa den første ere saa ulige større end paa de sidste. Deles de svenske Privatbaner paa samme Maade, faaes Udgiften pr. Togkm. at være 134 Øre for de normalsporede (166 for Statsbanerne) og for de egentlig smalsporede, med Sporvidde mindre end 4',oo, 117 Øre, altsaa den samme absolute Forskjel (17 Øre) som for de to norske Grupper, men ikke den samme relative. Ved Udgiften pr. Togkm. faaer man vel et Udtryk for Banedriftens Kostbarhed, idet det Antal Vogne, der i et enkelt Tog føres over Banen kan betragtes som Eenhed for Banens Virksomhed, men Togene ere som tidligere omtalt af meget forskjellig Størrelse, o? de Transport- mængder, der føres frem ved et Tog, ere aitsaa ligesaa forskjellige, noget nærmere kommer man det virkelige Udtryk for Driftens Kost- barhed, naar man beregner Udgiften pr. Vognkm., eller den Udgift, der følger med at føre en Vogn frem over een km. Bane. Men ogsaa den saaledes beregnede Udgift kan kun betragtes som en Antydning af