Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling
Forfatter: L. Koefoed
År: 1884
Forlag: FR. G. Knudtzons Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 622
UDK: 625.1
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
540
Bergslagernes Bane med 8 Øre, Stockholm—Vesterås—Bergslagernes
og Gefle—Dala med 9 Øre, osv.
Tabel G (Side 522) viser tillige det indbyrdes Forhold mellem Ind-
tægt og Udgift pr. Vognkm., der iøvrigt selvfølgeligt er det samme som
mellem Banernes hele Indtægt og Udgift (see Tabel B); derfor er Ud-
giften pr. Vognkm. for de danske Privatbaner den mindste i Forhold til
Indtægten, nemlig kun 50 °/o deraf, medens det største Forhold (80 °/o)
findes for de danske og norske Statsbaner, osv.
c. Jernbanernes Overskud.
Overskuddet o; Forskjellen mellem Indtægt og Udgift vil for hver
enkelt Bane og for hvert Driftsaar findes opført i Tabel A, og deels
som samlet Overskud, deels som Overskud pr. km. Bane og som
% af Anlægssummen; i Tabel B vil Overskuddet paa lignende Maade
findes angivet som Middeltal for den treaarige Periode 1878—80.
Ifølge Tabel B er hele det aarlige Overskud af Jernbane-
driften i 1878—80 for de danske Baner 3,859,100 Kr., hvoraf c. 1
Mill, for Statens, c. 2,8 Mill, for de private Baner, for de norske Baner
1,075,000 Kr., der er deelt omtrent ligeligt mellem Stats- og Privat-
banerne, og for de svenske Baner 10,867,500 Kr., hvoraf c. 5.. Mill, for
Statens, henimod 6 Mill, for de private Baner.
Af samme Tabel sees ogsaa, at i Gjennemsnit have de danske
Baner størst Overskud pr. km. Bane, nemlig 2690 Kr., at de svenske
Baners (2190 Kr.) ikke afviger meget derfra, hvorimod Overskuddet for
de norske Baner kun naaer op til Halvdelen deraf eller til 137,0 Kr.
\ Deles Banerne i Stats- og Privatbaner, vil man derimod finde, at de
norske Privatbaner (den kun 68 km. lange Hovedbane) have det største
Overskud, 8140 Kr., de norske Statsbaner det mindste, 730 Kr.; i
Danmark er det ogsaa Privatbanerne, der give det største Overskud,
4700 Kr. eller omtrent 4 Gange Statsbanernes, hvorimod Forholdet er
omvendt i Sverrig, hvor Statsbanerne have et Overskud pr. km. paa
2790 Kr. mod Privatbanernes 1850. Blandt Statsbanerne ere de svenske
altsaa dem, der give det største Overskud pr. km.
Undersøger man Gjennemsnitsoverskuddet for 1878—80 for de en-
kelte Baner, da finder man, at det sjæll. Selskabs Baner giver det be-
tydelige Overskud pr. km. af 7080 Kr., et Overskud, der kun overgaaes
af een norsk og 2 svenske Baners; at den sydfyenske Banes Overskud
er 2280, eller ikke meget under Gjennemsnitsbeløbet for alle danske
Baner, hvorimod de to andre Baner, de lolland-falsterske og de øst-
jydske, der iøvrigt ogsaa kun repræsentere c. Vs af samtlige Baner, kun
give et Overskud paa resp. 870 og 660 Kr. pr. km.