Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling

541 I Norge (hvor Gjennemsnitstallene omfatte SVa Aar, Vi 77—30/e 80) har som alt nævnt den private Hovedbane et Overskud ’pr. km. af 8140 Kr., hvorimod det for Statsbanerne kun er nogenlunde rigeligt for Christiania—Drammen (4130 Kr.), men ringe for de øvrige, selv for den bred- sporede, mellemrigske Kongsvingerbane( 1690 Kr.); den store nordlige Forbin- delseslinie, Rørosbanen, har end ikke kunnet bære Driftsudgifterne, men har et Underskud paa 40 Kr. pr. km., hvorved dog maa bemærkes, at Banen i sin fulde Længde først aabnedes for Trafik langt ind i Aaret 1877, medens paa den anden Side de yderste Dele af Linien saavel mod S. som mod N. dengang allerede havde været mange Aar i Drift. Samt- lige smalsporede Statsbaner have kun et Gjennemsnitsoverskud pr. km. af 530 Kr., den bredsporede Kongsvingerbane derimod af 1690 Kr., og medtages Hovedbanen bliver de bredsporede Baners Overskud 4,000 Kr. pr. km. Ligesom Indtægt og Udgift er af meget forskjellig Størrelse for de mange og forskjelligartede svenske Baner, saaledes er det samme selv- følgeligt ogsaa Tilfældet med Overskuddet. Det viser sig i høj Grad for det meget udstrakte Statsbanenet, hvor Trafikforholdene ere ind- byrdes saa overordentlig afvigende for de forskjellige Strækninger, at medens enkelte Dele, saasom Skøfde —Karlsborg og den yderste Strækning Arvika—Charlottenberg af nordvestre Stambane, i 1878 80 ikke have kunnet bære Driftsudgifterne, men have givet Underskud, saa have andre Dele givet et meget rigeligt Overskud, f. Ex. Gøteborg-Falkøping 8630 Kr. (det største Overskud for nogen svensk Bane), Stockholm — s. Genesta 6070 Kr., osv. Lignende Modsætninger findes ogsaa for Privatbanerne; medens der haves et Overskud paa 8330 Kr. for Gefle— Dala, paa 8170 for Søderhamns, paa 5320 for Wexiø—Alfvesta, paa 4950 for Hudiksvalls-Banen osv., saa har Vadstena Fogelsta intet Overskud pr. km. Bane, og dette er kun 100 Kr. for Wessmann—Barken, 220 for Wimmerby—Hultsfred og Lidkøping—Håkontorp, 240 for Wintjern—Bjørnmossan, osv.; af de i Tabel B opførte 49 Baner have 21 over, 28 under Middel-Overskuddet, og det er især de ældre, bredsporede Baner, hvis Overskud overstiger Middeltallet 1850 Kr., idet der af de 25 bredsporede Baner er 14, af de 24 smalsporede kun 7, der have et Overskud af over 1850 Kr. De bredsporede Baner have i Gjennemsnit for Treaaret et Overskud pr. km. af 2020 Kr., hvorimod de 760 km. lange smalsporede kun have 1130, som dog naar de tidligere nævnte 5 Baner med Sporvidden 4,io og 4,oo medregnes, stiger til 1440 Kr. Overskuddet af Jernbanedriften afhænger af Forholdet mellem Indtægt og Udgift, og vil altsaa ligesom disse være underkastet For- andringer fra Aar til andet, men netop da det er Resultatet af de to Momenter, behøver dets Størrelse ikke at følge hverken Indtægterne