Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling

554 I. Sporvidden. Om de forskjellige Sporvidders Anvendelse skal nedenfor meddeles nogle Oplysninger, hvortil maa bemærkes, at i de tidligere meddeelte Oversigter over Jernbaneanlægenes successive Udvikling er Sp orvidden for hver enkelt Bane anført. I Danmark er der til samtlige Baner, saavel Statens som de private, anvendt det normale bredeSpor, 4,83 eng. Fod (1,44 m), og An- vendelse af smalt Spor har aldrig været noget almindeligt Stridspunkt paa Jernbanevæsenets Omraade, hvorvel den ogsaa har været drøftet, bL a. af en i sin Tid af Regjeringen nedsat Commission. I Norge har man benyttet forskjellige Sporvidder, men dog ind- skrænket sig til to, nemlig den normale og en mindre, 3',6 (l,07m). Den normale anvendtes ved den første norske, i 1854 for Trafik aabnede Bane, den private »Hovedbane«, og ved den dermed i Forbindelse staaende, i 1862 fuldførte Statsbane, Kongsvingerbanen, medens det smalle Spor første Gang anvendtes ved den samme Aar (1862) for Trafik aabnede korte Statsbane, Hamar—Grundset, men ved disse Anlæg, samt ved Anlæget af den første Dele af Vestbanerne, Drammen Randsfjord, der i 1866 aabnedes for Trafik, var en fremtidig Anvendelse af to Sporvidder givet. Da samtlige norske Baner, med Umdtagelse af ovennævnte »Hovedbane«, ere Statsbaner, hvis Anlæg have, været be. tinget af Storthingets Billigelse, har Spørgsmaalet om Sporvidden i Norge været underkastet en offentlig Discussion, der ikke har haft noget Tilsvarende i de 2 andre skandinaviske Lande; denne Discussion og Resultaterne deraf har været fremstillet i et tidligere Hovedafsnit. Den x/i 82 stillede Forholdet m. H. t. de 2 Sporvidders Anvendelse sig saraledes, at af Landets samtlige Baner med en Længde paa 207,3 Miil (1561 km.), deels aabnede for Trafik, deels under Arbejde var der 38 °/o med normalt Spor og 62 °/o med 3',6 Sporvidde. Forskjellen mellem disse 2 Sporvidder er saa stor, at der deraf fremgaaer en virkelig Forskjelligartethed i Baneconstructionerne, og Valget af den ene eller den anden af disse Sporvidder er forsaavidt berettiget. Med normalt Spor er anlagt de 3 mellemrigske Baner samt Hoved- banen med Fortsættelse til Hamar, med smalt Spor samtlige øvrige Baner og der er derved opstaaet Sporbrud ø: Sammenstød mellem Baner med ulige Sporvidder, paa 3 forskjellige Punkter, i Christiania, i Hamar og i Throndhjem, men deraf er Sporbruddet paa det første og sidste Sted ikke af nogen væsentlig Betydning, idet Throndhjem ikke kan blive Gjennemgangspunkt for nogen betydelig Trafik mellem Mera- kerbanen mod 0. og Rørosbaiien mod S.; Throndhjem er nærmest at betragte som Endepunkt for de 2 Baner, og noget tilsvarende finder