Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling

Forfatter: L. Koefoed

År: 1884

Forlag: FR. G. Knudtzons Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 622

UDK: 625.1

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 646 Forrige Næste
556 normal Sporvidde, men af dissse danne de 2, Karlshamn—Wislanda og Wislanda—Bolmen, en sammenhængende Banelinie med Sporvidde 3,'59 og en Længde paa 129 km. I Forbindelse med østre Stambane staaei en Banelinie, Norsholm—Bersbo—Åtvidaberg—Westervik—Hultsfred, med en samlet Længde paa 185 km. og med 3,'o Sporvidde. De fleste Side- baner med mindre Sporvidde end den normale staa i lorbindelse med nordre og nordvestre Stambane, hvad der er en Følge af disse Stam- baners Berøring med de store Bjergværksdistricter, hvis Biner ere særligt beregnede paa den locale Trafik fra og til Bjergværkerne. Af de isolerede Baner har omtrent Halvdelen normal Sporvidde. De forskjellige Sporvidder medføre 28 Spoi’brud elle' paa 28 Steder komme Baner med forskjellig Sporvidde i Berøring mtd hinanden, og det er for Stambanerne Tilfældet paa 14 Steder. Mer ogsaa private Baner, der danne ligefrem Forlængelse af hinanden, give Anledning til Sporbrud paa Grund af forskjellig Sporvidde; det er saaledes Til- fældet i Kristianstad, hvor Banerne til Hessleholm og til Sølvesborg har Sporvidde af resp. 4,'83 og 3',59; i Dannemora, hvor de to sam- menstødende Baner have Sporvidderne 4,'83 og 3,'o, og i Boras, hvor Banen til Herrljunga har 4,'10, til Varberg 4/83 Sporvidde. Af ovenstaaende Tabel sees, at der i Sverrig er benyttet ialt 7 forskjellige Sporvidder, hvoraf flere ligge hinanden saa nær, 4,'10— 4,'o—3,'68 og 3/59, (1,22, 1,19, 1,09 og 1,07m) at der ikke synes at have været nogen Grund til at indskyde disse Sporvidder mellem den normale og de virkelig smalle. Antallet af Baner med disse mellemfaldende Sporvidder er dog ogsaa kun ringe; med Sporvidden 4,'o er der kun bygget to korte Baner og den ene af dem (Norbergs) er ogsaa senere ombygget til normal Sporvidde; med 3,'68 Sporvidde findes kun 2 Baner, eller rettere kun een, da de danne en Fortsættelse af hinanden (Køping—Uttersberg—Riddarhyttan); med 3,'59 Sporvidde er der bygget 4 Baner, hvoraf de to (Karlshamn—Wislanda—Bolmen) ere knyttede sammen, og det er egentlig kun de afgjort smalle Sporvidder, 3,'o og 2, ;7o (0,89 og 0,80 ni) der have været anvendt i nogen større Udstræk- ning, idet c. 2/s af de Baner, der ikke have normal Sporvidde, have den ene eller den anden af disse Sporvidder. Det er først efter 1872 altsaa efter at den private Jernbanebygning havde taget sit store Op- sving, at man er gaaet over til det virkelig smalle Spor; før 1872 an- lagdes der vel en i Forhold til de normalsporede Baner længere Bane- strækning med smalt Spor, men Sporvidden nærmede sig i den Periode stærkt til det normale. De i 1881 og 82 fuldførte og paabegyndte private Baner have alle normal Sporvidde, idet de 11 km. Bane med 3, 'o Sporvidde ere Forlængelser af tidligere existerende Baner. Spørgsmaalet om det normale og det smalle Spors lordele og