Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling
Forfatter: L. Koefoed
År: 1884
Forlag: FR. G. Knudtzons Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 622
UDK: 625.1
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
558
Jjunga og Herrljunga—Venersborg, Hjo—Stenstorp, Westervik—Nors-
holm, Køping—Uttersberg o. m. fl.
Naar Baner med forskjellig Sporvidde træffe sammen, fremstaaer
altsaa altid et meer eller mindre uheldigt Sporbrud, men vil man
bedømme Fordelene i og for sig ved det smalle og brede Spor, maa
man undersøge Forholdene ved Anlæg og Drift af Baner med ulige
Sporvidde.
Hvad Anlægssummens Størrelse angaaer, da var det længe
antaget som en almeengyldig Grundsætning, at den smalsporede Bane
var meget billigere at anlægge end den bredsporede, og denne Paastand
var bl. a. i Norge en væsentlig Grund til, at man gik over til det smalle
Spor; ifølge de udarbeidede Forslag til de første Jernbaneanlæg angives
Besparelsen ved at vælge det smalle Spor til det ikke ubetydelige Beløb
paa 8500 å 10,000 Kr. pr. km. Bane, men efterhaanden som Mistilliden
til det smalle Spor voxede, yttredes der ogsaa Tvivl om den angivne
Besparelse, der af Modstanderne reduceredes til 1600 å 2000 Kr. pr.
km., ja til endnu mindre. At der kunde fremkomme saa store Uover-
eensstenmielser kunde synes paafaldende, men tinder dog let sin For-
klaring, idet der ved Beregningerne var gaaet ud fra fors kjellige Forud-
sætninger; det falder nemlig saa naturligt at forudsætte, at smalsporede
Baner, der hyppigst anlægges for en mindre Trafik, især Persontrafik,
udrustes med større Tarvelighed i alle Retninger, saavel m. H. t. Over-
bygning som til Materiel og Stationer end de stærkere trafikerede bred-
sporede Baner. Gaaer man derimod ud fra en ligeartet Udstyring i alle
Retninger, saa vil Forskjellen i Anlægssum for de bred- og de smal-
sporede Baner ogsaa med Nødvendighed vise sig ikke at være stor, hvorvel
der selvfølgelig altid vil blive nogen Besparelse for de sidste. Og seer
man hen til Anlægssummen for de virkelig udførte Baner, saa viser det
samme sig; Anlæget har pr. km. Bane kostet mindre for en smalsporet
end for en bredsporet Bane, men ved nærmere Undersøgelse viser det
sig i Almindelighed, at denne Besparelse ikke hidrører fra den formind-
skede Sporvidde, men har sin Grund i andre Constructionsforhold. Om
Anlægssummens Størrelse kan iøvrigt henvises til et senere Afsnit,
men een Hovedfordeel med det smalle Spor maa dog nævnes her, fordi
den kan have en ikke ringe Indflydelse paa Anlægssummens Størrelse
for Baner i vanskeligt, stærkt couperet Terrain, nemlig den, at det til-
lader Anvendelsen af skarpere Curver, hvorved Banerne lettere snoes
frem og tilbage mellem Terrainhindringerne.
Modstandere af det smalle Spor have dernæst fremsat den Paastand,
at Driftsudgifterne ere større for den smalsporede end for den bred-
sporede Bane, men denne Paastand er sikkert uden Grund, og hidrører maaskee
fra at man har sammenlignet Driftsudgifterne for bredsporede Baner med