Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling

Forfatter: L. Koefoed

År: 1884

Forlag: FR. G. Knudtzons Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 622

UDK: 625.1

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 646 Forrige Næste
558 Jjunga og Herrljunga—Venersborg, Hjo—Stenstorp, Westervik—Nors- holm, Køping—Uttersberg o. m. fl. Naar Baner med forskjellig Sporvidde træffe sammen, fremstaaer altsaa altid et meer eller mindre uheldigt Sporbrud, men vil man bedømme Fordelene i og for sig ved det smalle og brede Spor, maa man undersøge Forholdene ved Anlæg og Drift af Baner med ulige Sporvidde. Hvad Anlægssummens Størrelse angaaer, da var det længe antaget som en almeengyldig Grundsætning, at den smalsporede Bane var meget billigere at anlægge end den bredsporede, og denne Paastand var bl. a. i Norge en væsentlig Grund til, at man gik over til det smalle Spor; ifølge de udarbeidede Forslag til de første Jernbaneanlæg angives Besparelsen ved at vælge det smalle Spor til det ikke ubetydelige Beløb paa 8500 å 10,000 Kr. pr. km. Bane, men efterhaanden som Mistilliden til det smalle Spor voxede, yttredes der ogsaa Tvivl om den angivne Besparelse, der af Modstanderne reduceredes til 1600 å 2000 Kr. pr. km., ja til endnu mindre. At der kunde fremkomme saa store Uover- eensstenmielser kunde synes paafaldende, men tinder dog let sin For- klaring, idet der ved Beregningerne var gaaet ud fra fors kjellige Forud- sætninger; det falder nemlig saa naturligt at forudsætte, at smalsporede Baner, der hyppigst anlægges for en mindre Trafik, især Persontrafik, udrustes med større Tarvelighed i alle Retninger, saavel m. H. t. Over- bygning som til Materiel og Stationer end de stærkere trafikerede bred- sporede Baner. Gaaer man derimod ud fra en ligeartet Udstyring i alle Retninger, saa vil Forskjellen i Anlægssum for de bred- og de smal- sporede Baner ogsaa med Nødvendighed vise sig ikke at være stor, hvorvel der selvfølgelig altid vil blive nogen Besparelse for de sidste. Og seer man hen til Anlægssummen for de virkelig udførte Baner, saa viser det samme sig; Anlæget har pr. km. Bane kostet mindre for en smalsporet end for en bredsporet Bane, men ved nærmere Undersøgelse viser det sig i Almindelighed, at denne Besparelse ikke hidrører fra den formind- skede Sporvidde, men har sin Grund i andre Constructionsforhold. Om Anlægssummens Størrelse kan iøvrigt henvises til et senere Afsnit, men een Hovedfordeel med det smalle Spor maa dog nævnes her, fordi den kan have en ikke ringe Indflydelse paa Anlægssummens Størrelse for Baner i vanskeligt, stærkt couperet Terrain, nemlig den, at det til- lader Anvendelsen af skarpere Curver, hvorved Banerne lettere snoes frem og tilbage mellem Terrainhindringerne. Modstandere af det smalle Spor have dernæst fremsat den Paastand, at Driftsudgifterne ere større for den smalsporede end for den bred- sporede Bane, men denne Paastand er sikkert uden Grund, og hidrører maaskee fra at man har sammenlignet Driftsudgifterne for bredsporede Baner med