Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling

560 Stigningsforhold, og at man i Danmark med den flade allerhøjest noget bølgeformede Overflade maa kunne føre en Jernbane igjennem med fladere Stigninger end i Norge og Sverrig, der for en stor Deel ere opfyldte af Bjerge og Klipper, eller at i ethvert Tilfælde det practiske Resultat af de 3 Landes forskjelligartede Terrain vil blive, at de danske Baner faa 1 de fladeste Stigninger, fordi det vilde blive en Sag af altfor stor oeconomisk Betydning, hvis man i Norges og Sverrigs Bjergegne vilde føre Banerne igjennem med de flade Stigninger, som uden uforholdsmæssige Udgifter kunne opnaaes i Danmark Og noget ganske lignende er ogsaa Tilfældet med Krumningsradierne. I Danmark vil Terrainet i Reglen ikke lægge store Hindringer ivejen for at gaa med flade Curver over fra den ene Retning til den anden, hvorimod det i Norge og Sverrig hyppigst kan være nødvendigt at føre Banerne i skarpe Curver igjennem Dalene eller omkring Bjergpartier for at undgaa de store Jordarbejder, hvortil de flade Curver vilde nødsage. Dette er ogsaa ovenfor berørt, og det var en af Grundene til at man i Norge gik over til Smalsporet, at man antog, at dem smalsporede Bane lettere vilde kunne sno sig frem i de skarpe Curvær, som Terrainfor- holdene vilde kræve. Tabel a viser ogsaa, at Forholdene i Virkeligheden ere bievne som ovenfor er antydet for de 3 Lande. Naar undtages den korte Grib- skovbanen, der med sin særegne Construction staaer udenfor de almindelige Forhold, saa er den største Stigning, der findes paa de ældre danske Baner, 1 : 100, og det er endda kun paa Baner med en Udstrækning af Halvdelen af samtlige Baner, medens paa den anden Halvdeel den største Stigning er endnu mindre, og paa en Deel (nemlig Kbhvn.— Korsør og Klampenborgbanen) endog kun er 1 : 250, et Forhold, der ikke overgaaes ved nogen anden skandinavisk Bane; paa nogle af de nyere lette Localbaner er man dog gaaet til noget stærkere Stigninger, til 1 : 80. I Norge har vel Kongsvingerbanen ikke større Stigninger end 1 : 200, Hedemarks,—Smaalens- og Jæderbanen ikke større end 1 : 100, men den allerstørste Deel af Banerne (66 °/o), der gjennemløbe de meer eller mindre bjergfulde Egne, have langt større Stigninger, der endog naaer op til 1:45, 1:42 og 1:40; og disse stærke Stigninger ere tilmed ikke indskrænkede til enkelte korte Strækninger, (hvad der i Reglen, men dog ikke altid er Tilfældet paa de danske Baner), men ere anvendte i stor Udstrækning; paa Hovedbanen haves saaledes Max. Stigningen 1 : 40 paa en Længde af 2,6 km. (4,2 °/o af Længden), og denne stærke Stigning er endog samlet paa et enesteSted; paa Thrond- hjem—Støren findes Stigningen 1 : 42 paa en samlet Længde af c. 3,9 km. (7,9 %), paa en Sidebane til Drammen—Randsfjord Stigningen 1:45 paa c. 3,8 km. (14,6 °/o af Sidebanen.)