Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling

Forfatter: L. Koefoed

År: 1884

Forlag: FR. G. Knudtzons Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 622

UDK: 625.1

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 646 Forrige Næste
562 krona og Kristianstad—Hessleholm Banerne, hvor Min. for Krumnings- radius er resp. 900, 750 og 540 m (3000, 2500 og 1800' sv.); men i intet af de 2 andre Lande findes dog anvendt en saa ringe Krunningsradius for bredsporede Baner som i Sverrig, hvor man for 3 Barer er gaaet til 240 m (800' sv.) og for Bångbro—Kloten til 180 ni (600' sv.). For smalsporede Baner er Minimum endnu lavere; i Aim. bevæger det sig om 300 m (1000'sv.), et Maal, der kun undtagelsesviis overskrides, men for flere Baner derimod er formindsket, for een til 180 n og for tre til 150 m (500' sv.). Med Hensyn til disse to for Driften saa særdeles væsentlige For- hold ere de danske Baner altsaa meget heldigere stillede erd de norske og svenske. III. Overbygning. a. Skinner. De i Tabel a angivne Skinner for de forskjellige Baner ere deels dem, der ere benyttede ved Anlæget, deels dem, hvormed de oprindelige Skinner senere ere ombyttede; det er da i Reglen Staalskinner, der ere indlagte istedetfor de oprindelige Jernskinner, og det er kun enkelte af de nyere Baner, der strax ere bievne forsynede med Staalskinner, der udmærke sig fremfor Jernskinnerne ved større Styrke (saaledes at svæ- rere Jernskinner kunne erstattes ved lettere af Staal), større Varighed og forholdsviis billigere Priis. Efter de foreliggende Oplysninger er det især i Norge, at man i stor Udstrækning er gaaet over til Anvendelsen af Staalskinner, men ogsaa i Danmark ombytter man for de fleste ældre Baner de oprindelige Jernskinner med Staalskinner og de sidstnævnte ere udelukkende an- vendte ved flere af de sidst anlagte Baner. I Sverrig synes man der- imod kun efter en mindre Maalestok at benyttte Staalskinner, undtagen ved Statsbanerne, hvor omtr. 33 °/o af Skinnerne vai’e af Staal ved Udgangen af 1881. Hvad Skinnevægten angaaer, da vexier den selvfølgeligt betydeligt (fra 68 til 23 eng. Pd. pr. Yard), da det især er den, der betegner Banens sværere eller lettere Construction. De tungeste Skinner anvendes altsaa paa de bredsporede Hovedbaner med stor Trafik og hvoi’ der kjøres med stor Hastighed; de smalsporede Baner, hvor Belastningen pr. Axe er mindre og hvor Kjørehastigheden i Almindelighed ogsaa er ringere, have derfor i Reglen ogsaa lettere Skinner, og hyppigst er