Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling

Forfatter: L. Koefoed

År: 1884

Forlag: FR. G. Knudtzons Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 622

UDK: 625.1

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 646 Forrige Næste
563 Vægten aftagende med Sporvidden, men herved maa bemærkes, at de smalsporede Baner tillige i Reglen have stærke Stigninger, hvoraf atter skulde følge stærkere Skinner, fordi stærkere Stigninger fordre kraftigere Maskiner. De danske Statsbaners og det sjæll. Selskabs Hovedlinier have de sværeste Skinner (indtil 68 (63) Pd.), derefter komme de svenske Stambaner og de store Privatbaner (indtil 67 (63, e) Pd.), og de norske bredsporede Baner. Efterhaanden som man fjerner sig fra disse Hoved- linier, aftager Skinnevægten; saaledes for de bredsporede Baner i Dan- mark igjennem 58, 45 og 42 til 40 Pd., der er den letteste Skinne der anvendes paa de i Oversigten optagne Baner, (naar undtages den for en særegen Drift construerede Gribskovbane), men for Banen Vemb__ Lemvig, der aabnedes for Trafik i 1879, men hvorom detaillerede Op- lysninger ikke haves, ligesom for andre Baner, anlagte efter samme System, er benyttet en Skinne med en Vægt af kun 35 Pd. For de svenske bredsporede Privatbaner aftager Skinnevægten til 35 Pd. paa Godsbanen Bångbro—Kloten og til 29 Pd. for den lille Localbane Gärds härrads Bane, og for de smalsporede aftager Skinnevægten fra den temmelig betydelige paa 48 (45) til 23 Pd., medens de norske smalsporede Baners letteste Skinner endnu vejer 35 Pund. Det vil heraf sees, at medens de svære bredsporede Baners Skinne vejer betydeligt mere end den sværeste smalsp. Banes, saa er For- skjellen paa Skinnevægten ikke meget stor for de lette Baner, hvad enten disse have normalt eller smalt Spor. b. Sveller. Svellerne ere saagodtsom udelukkende af Træ (Fyr), der kun und- tagelsesviis ere underkastede en særegen Præparation for at sikres mod Forraadnelse. Underlag af Jern, i Form af de saakaldte Jernpotter, Kuglesegmenter forbundne med Jern-Tværstænger, ere anvendte ved den danske Privatbane Gribskovbanen, Jern-Tværsveller anvendes paa den under Bygning værende danske Bane Assens—Tommerup, og paa en større Strækning af Bergslagernes Bane, hvor den passerer over Klippe- grund, anvendes ikke Sveller, men Skinnen er ved Bolte directe befæstet til Klippegrunden eller til store Stenblokke, indpassede i Klippen, en Construction, der dog ikke synes hensigtsmæssig, fordi Boltene rystes løse; den er ogsaa anvendt ved en skaansk Bane. Svellerne lægges i Reglen som Tværsveller (paa den under Bygning værende danske Privat- bane Randers—Hadsund anvendes Længdesveller), og deres Længde er selvfølgeligt for en stor Deel afhængig af Sporvidden, men tillige af Banens sværere eller lettere Construction, hvad der ogsaa fremgaaer af