Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling
Forfatter: L. Koefoed
År: 1884
Forlag: FR. G. Knudtzons Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 622
UDK: 625.1
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
565
Planumsoverfladen, og Ballastens Kronebredde maa som Følge deraf
være størst ved de bredsporede, sværtbyggede Baner, og aftagende i
Størrelse saavel for de lettere bredsporede som for de smalsporede
Baner. Tabellen bekræfter ogsaa dette, men Ballastens Kronebredde er
dog — de andre Forhold iøvrigt omtrent lige — temmelig forskjellig
for de tre Landes Baner. De sværtbyggede danske Baners Ballast
har en stor Bredde, der for een (Kbhvn.—Roeskilde) naaer op til
471 cm. (15‘) paa Grund af en særegen Construction, for de sværere
Statsbaner er 408 cm. (13‘) og for flere af det sjæll. Selskabs Baner 377
cm. (12'); de norske bredsporede Baner og de sværere svenske Stats-
baner have mindre Kronebredde for Ballasten, nemlig 330—377 cm.
(IOV2—129, og for de bredsporede svenske Privatbaner ligesom for
den lettere byggede Stambane, N. for Storvik, aftager Kronebredden
endnu mere, indtil 297 cm. (ØW)? (Ier ogsaa er mindste Kronebredde
for de lettere danske Baner. Den mindste Kronebredde for bredsporede
Baner have de to i Tabellen opførte svenske Privatbaner (Bångbro—
Kloten og Gärds härrads), nemlig kun 267 cm. (872')» og de nærme sig
i saa Henseende stærkt de smalsporede Baner, blandt andre de norske,
hvor Kronebredden er 251 cm. (8‘); for svenske Baner med kun 3‘
Sporvidde er Ballastens Kronebredde formindsket til 200 cm. (63/<).
Ballastens Tykkelse burde rettest staa i et nogenlunde bestemt
Forhold til dens Kronebredde, men dette er dog ikke Tilfældet for de i
Tabellerne opførte Baner. For de danske Baner indbyrdes, for hvilke
Bredden ogsaa kun skifter mellem nogle faa Dimensioner, aftager Bred-
den og Tykkelsen samtidigt, men det er ikke Tilfældet for de to andre
Landes Baner, hvor Tykkelsen gjennemgaaende ogsaa er større; den
største Tykkelse paa de danske Baner er saaledes 47 cm. (18“), paa
norske bred- og smalsporede 52—54 cm. (20—21“) ligesom paa de
svenske sværere Stambaner; paa enkelte bredsporede svenske Privat-
baner stiger Tykkelsen endog til 59 cm. (23“) og for de fleste af disse
er 45 cm. (17“) en almindelig Tykkelse, der endnu findes for flere smal-
sporede Baner, endog med 3‘ Sporvidde, altsaa omtrent som den største
Tykkelse, der anvendes paa danske Baner. At Tykkelsen er større paa
de svenske og norske end paa de danske Baner kan have sin Grund i
Temperaturforholdene, idet man som almindelig Regel ogsaa bør gaa ud
fra, at jo stærkere Frost der kan ventes, jo tykkere bør Ballasten være.