Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling

Forfatter: L. Koefoed

År: 1884

Forlag: FR. G. Knudtzons Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 622

UDK: 625.1

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 646 Forrige Næste
565 Planumsoverfladen, og Ballastens Kronebredde maa som Følge deraf være størst ved de bredsporede, sværtbyggede Baner, og aftagende i Størrelse saavel for de lettere bredsporede som for de smalsporede Baner. Tabellen bekræfter ogsaa dette, men Ballastens Kronebredde er dog — de andre Forhold iøvrigt omtrent lige — temmelig forskjellig for de tre Landes Baner. De sværtbyggede danske Baners Ballast har en stor Bredde, der for een (Kbhvn.—Roeskilde) naaer op til 471 cm. (15‘) paa Grund af en særegen Construction, for de sværere Statsbaner er 408 cm. (13‘) og for flere af det sjæll. Selskabs Baner 377 cm. (12'); de norske bredsporede Baner og de sværere svenske Stats- baner have mindre Kronebredde for Ballasten, nemlig 330—377 cm. (IOV2—129, og for de bredsporede svenske Privatbaner ligesom for den lettere byggede Stambane, N. for Storvik, aftager Kronebredden endnu mere, indtil 297 cm. (ØW)? (Ier ogsaa er mindste Kronebredde for de lettere danske Baner. Den mindste Kronebredde for bredsporede Baner have de to i Tabellen opførte svenske Privatbaner (Bångbro— Kloten og Gärds härrads), nemlig kun 267 cm. (872')» og de nærme sig i saa Henseende stærkt de smalsporede Baner, blandt andre de norske, hvor Kronebredden er 251 cm. (8‘); for svenske Baner med kun 3‘ Sporvidde er Ballastens Kronebredde formindsket til 200 cm. (63/<). Ballastens Tykkelse burde rettest staa i et nogenlunde bestemt Forhold til dens Kronebredde, men dette er dog ikke Tilfældet for de i Tabellerne opførte Baner. For de danske Baner indbyrdes, for hvilke Bredden ogsaa kun skifter mellem nogle faa Dimensioner, aftager Bred- den og Tykkelsen samtidigt, men det er ikke Tilfældet for de to andre Landes Baner, hvor Tykkelsen gjennemgaaende ogsaa er større; den største Tykkelse paa de danske Baner er saaledes 47 cm. (18“), paa norske bred- og smalsporede 52—54 cm. (20—21“) ligesom paa de svenske sværere Stambaner; paa enkelte bredsporede svenske Privat- baner stiger Tykkelsen endog til 59 cm. (23“) og for de fleste af disse er 45 cm. (17“) en almindelig Tykkelse, der endnu findes for flere smal- sporede Baner, endog med 3‘ Sporvidde, altsaa omtrent som den største Tykkelse, der anvendes paa danske Baner. At Tykkelsen er større paa de svenske og norske end paa de danske Baner kan have sin Grund i Temperaturforholdene, idet man som almindelig Regel ogsaa bør gaa ud fra, at jo stærkere Frost der kan ventes, jo tykkere bør Ballasten være.