Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling

Forfatter: L. Koefoed

År: 1884

Forlag: FR. G. Knudtzons Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 622

UDK: 625.1

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 646 Forrige Næste
566 IV. Underbygning. a. Planumsbred.de. Bredden af Planum ø: af den Flade, hvorpaa den egentlige Over- bygning lægges, er ifølge Tabel a forskjellig ikke blot for de forskjellige Sporvidder, men ogsaa for samme Sporvidde. Betragtes saaledes de normalsporede Baners Planumsbredde, da vil det sees, at naar man undtager Banen Køping—Hult, der har den overordentlig store Bredde af 653 cm. (2O'io") og de svære svenske Statsbaner, der har 594 cm. (19‘), saa er den største Bredde, der er anvendt, 565 cm. (18‘) for de svære danske Statsbaner og de norske Baner, men denne Bredde af- tager for de danske Baner, de svenske Privatbaner og Stambanen N. for Storvik indtil 473 cm. (15‘). For 3 bredsporede Baner af en særlig let Construction, nemlig Gribskovbanen, Bångbro—Kloten og Gårds härrads Banen, er Bredden henholdsviis kun 314 og 356 cm. (10 og Alle de smalsporede Baner i Norge have samme Planums- bredde, 392 cm. (läW), og staa i saa Henseende omtrent midt imellem de smalsporede svenske Privatbaner med tilsvarende Sporvidder, idet disses Planumsbredde skifter mellem 475 og 356 cm. (15 og IP/a'); endelig have de svenske Privatbaner med Sporvidden 3,o og 2,70 en Planumsbredde af 385—297 cm. (lS1^—912‘), og det vil deraf sees, at Planumsbredden aftager i et betydeligt stærkere Forhold emd Spor- vidden. Den i Tabellen angivne Planumsbredde er den, der i Almindelighed anvendes for den paagjældende Bane, men under særegne Forhold for- andres Bredden. Det er saaledes, dog ikke meget hyppigt, Tilfældet at Bredden er forøget, hvor Banen føres paa meget høje Dæmninger; de danske Statsbaner og flere Privatbaner, de norske Baner og de svenske Stambaner anvende samme Bredde, derimod er paa nogle af det sjæll. Selskabs Baner og de lolland-falsterske Baner Bredden forøget fra 502 til 565 cm. (fra 16 til 18‘), og blandt de svenske Privatbaner findes ogsaa flere hvor Planum er bredere paa høje Dæmninger end under al- mindelige Forhold. Omvendt er Planum af og til gjort noget smal- lere, naar Banen er ført gjennem en dyb Indskjæring, men i eet Tilfælde er Planumsbredden næsten altid indskrænket, nemlig naar Banen er ført i en Indskjæring i Klippegrund (og igjennem Tunneller); de i saa Tilfælde anvendte Planumsbredder for de norske og svenske Baner ere angivne i Tabellen, men til de der anførte Tal maa bemærkes, at hvor Bredden er angivet større end under almindelige Forhold, er der i den indbefattet en smal Afløbsrende paa den ene eller paa begge Sider.