Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling

567 b. Udgravning. Om den Udgravning og Opfyldning, som Jernbaneanlægene have nødvendiggj ort, foreligger der kun sparsomme Oplysninger, men i Tabel a er der dog for de fleste danske Privatbaner, for alle norske Baner og for nogle svenske Baner opgivet i cub. mtr., hvad der pr. km. Bane er udgravet i Jord eller sprængt i Klippe. Af de faa Oplysninger vil der dog kunne udledes nogle Resultater. Ved de danske Jernbaneanlæg er der selvfølgelig ingen Klippesprængninger, men Jordudgravningen er for enkelte af dem ikke ringe, saaledes for 4 af dem mellem 15,600 og 14,500 cbm. pr. km., hvorimod Volumnet for andre synker betydelig, indtil 7,800 for Banen paa det flade Falster og endog til 5,800 for Randers—Grenaa. I Gjennemsnit for alle de danske Privatbaner i Tabel a (Gribskovbanen dog undtagen) er det udgravede Volumen 12,800 cbm. For de norske bredsporede Baner er Udgravningen betydelig større, for Hedemarksbanen 19,000, Kongsvingabanen 18,600 cbm., og i Gjen- nemsnit for de 5 bredsporede Baner er Udgravningen pr. km. Bane 14,700, eller omtrent ligesaa meget som den største Udgravning for en dansk Bane, og af det udgravede Volumen er tilmed 2,100 cbm. eller c. 14°/o Klippe, der for een Bane, Merakerbanen, endog udgjør c. 28°/o. Men ogsaa for de smalsporede Baner kan Udgravningen være meget be- tydelig, og naaer for Christiania—Drammen det største Tal for samtlige i Tabellen opførte Baner, nemlig 20,300 cbm. pr. km.; ogsaa for Thrond- hjem—Støren er Udgravningen meget stor, nemlig 19,000 cbm., men i Gjennemsnit er den kun 11,300 cbm., hvoraf 1,200 eller c. ll°/o er Klippe, og Dannelsen af Banelegemet for en smalsporet norsk Bane, der rigtignok ogsaa har langt stærkere Stigninger, medfører altsaa dog omtr. 23% mindre Jordarbejde end for en bredsporet. For de svenske Baner haves som alt nævnt ikke saa mange Op- lysninger, men nogle af de i Tabel a angivne Udgravningsvolumina angaa Baner af stor Udstrækning, som altsaa paa de lange Linier rimeligvis passere Terrain af meget forskjellig Beskaffenhed, og altsaa give et Slags Middelværdi for Udgravningens Størrelse. Det gjælder saaledes for den 456 km. lange vestre Stambane, og endnu mere for den bred- sporede Bergslagernes Bane, der er 489 km. og strækker sig fra Hjertet af Landet ligetil Kysten, fra Falun til Gøteborg; Udgravningen har for de to Baner været ca. 16,400 og 15,500 cbm. og omtrent samme Stør- relse har ogsaa Udgravningen for Kristianstad—Hessleholm (hvis største Stigning ogsaa er bragt ned til 1 : 200). For de øvrige bredsporede Baner er Udgravningsmassen meget mindre, er for Bångbro—Kloten 6,800 cbm., for Lund—Trelleborg 6,700 cbm., og tages Gjennemsnittet for de i Tabellen opførte 10 Baner, bliver dette 13,400 cbm. Jord og