Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling

Forfatter: L. Koefoed

År: 1884

Forlag: FR. G. Knudtzons Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 622

UDK: 625.1

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 646 Forrige Næste
568 600 cbm. Klippe, ialt 14,000 eller ikke meget mindre end for de norske bredsporede. De smalsporede Baner have betydelig mindre Udgravning, men naar de 4 Baner med Sporvidde fra 4',io til 3',59 kun have nød- vendiggjort en Udgravning af 6,100 cbm, maa dette nærmest bero paa en Tilfældighed, og de 5 i Tabellen opførte Baner med 3',o Sporvidde have da ogsaa en Udgravning pr. km. paa 9,600 cbm. (hvoraf 600 Klippe) eller 69°/o af hvad der er udgravet for de bredsporede Baner. Tages Gjennemsnittet for alle svenske Baner faaes Udgravningen at være 12,600 cbm., hvoraf 600 er Klippe, eller omtrent som for de danske Baner. Udsprængning i Klippe er derimod for de svenske Baner ikke af stor Betydning, og udgjør kun 5°/o af den hele udgravede Masse. Uagtet de danske Baner saaledes forholdsviis have krævet den mindste Udgravning, saa har denne dog, som ovenfor nævnt, været tilstrækkelig til paa Grund af de heldigere Terrainforhold at skaffe de danske Baner bedre Stignings- og Krumningsforhold end de norske og svenske. c. Steenkister. Om Antallet af Steenkister findes nogle Oplysninger i Tabel a, fordi dette Antal har nogen, om end ikke stor Indflydelse paa Anlægs- summens Størrelse; det giver tillige i een Henseende et Slags Udtryk for Vanskeligheden ved Baneanlægets Udførelse. Antallet er meget ulige for de enkelte Baner, hvad det ogsaa maa være, fordi det er afhængigt af den Vandmasse, der strømmer mod Banelegemet og skal føres gjen- nem dette, men tillige ogsaa af hvorvidt Terrainet er meer eller mindre jevnt i Banens Retning, hvad der gjør det muligt at føre det tilstrøm- mende Vand i en længere eller kortere Strækning langs Banen, hvorved Gjennemløbenes Antal kan formindskes. Egnens større Culturtilstand kan derimod forøge Antallet, idet den kræver en hyppigere og dybere Afledning af Vandet. Sammenstilles Antallet af Steenkister for større Grupper vil man finde, at Antallet er mindst i Danmark; i Jylland er der kun 1,27 Steen- kiste pr. km. Bane, og i Sjælland 1,53, medens Antallet for de norske Baner stiger til det dobbelte, til 3,56 pr. km., hvorved dog maa bemærkes, at man i Norge henregner til Steenkister Gjennemløb med indtil 2 ni. Spænding, medens denne i Danmark (og Sverrig) som Regel kun er 1 m. For de svenske Baner ligger Antallet midt imellem, nemlig 1,90 pr. km. (1,76 for private, 1,98 for Statsbaner). Med Hensyn til Antallet af Steenkister maa dog endnu gjøres opmærksom paa, at man i den nyere Tid erstatter dem i stor Udstrækning ved glacerede Rør. d. Broer og Viaducter. Ogsaa paa dette Omraade er der en meget stor Forskjel paa de 3