Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling
Forfatter: L. Koefoed
År: 1884
Forlag: FR. G. Knudtzons Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 622
UDK: 625.1
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
568
600 cbm. Klippe, ialt 14,000 eller ikke meget mindre end for de norske
bredsporede. De smalsporede Baner have betydelig mindre Udgravning,
men naar de 4 Baner med Sporvidde fra 4',io til 3',59 kun have nød-
vendiggjort en Udgravning af 6,100 cbm, maa dette nærmest bero paa
en Tilfældighed, og de 5 i Tabellen opførte Baner med 3',o Sporvidde
have da ogsaa en Udgravning pr. km. paa 9,600 cbm. (hvoraf 600 Klippe)
eller 69°/o af hvad der er udgravet for de bredsporede Baner. Tages
Gjennemsnittet for alle svenske Baner faaes Udgravningen at være
12,600 cbm., hvoraf 600 er Klippe, eller omtrent som for de danske
Baner. Udsprængning i Klippe er derimod for de svenske Baner ikke
af stor Betydning, og udgjør kun 5°/o af den hele udgravede Masse.
Uagtet de danske Baner saaledes forholdsviis have krævet den mindste
Udgravning, saa har denne dog, som ovenfor nævnt, været tilstrækkelig
til paa Grund af de heldigere Terrainforhold at skaffe de danske Baner
bedre Stignings- og Krumningsforhold end de norske og svenske.
c. Steenkister.
Om Antallet af Steenkister findes nogle Oplysninger i Tabel a,
fordi dette Antal har nogen, om end ikke stor Indflydelse paa Anlægs-
summens Størrelse; det giver tillige i een Henseende et Slags Udtryk
for Vanskeligheden ved Baneanlægets Udførelse. Antallet er meget ulige
for de enkelte Baner, hvad det ogsaa maa være, fordi det er afhængigt
af den Vandmasse, der strømmer mod Banelegemet og skal føres gjen-
nem dette, men tillige ogsaa af hvorvidt Terrainet er meer eller mindre
jevnt i Banens Retning, hvad der gjør det muligt at føre det tilstrøm-
mende Vand i en længere eller kortere Strækning langs Banen, hvorved
Gjennemløbenes Antal kan formindskes. Egnens større Culturtilstand
kan derimod forøge Antallet, idet den kræver en hyppigere og dybere
Afledning af Vandet.
Sammenstilles Antallet af Steenkister for større Grupper vil man
finde, at Antallet er mindst i Danmark; i Jylland er der kun 1,27 Steen-
kiste pr. km. Bane, og i Sjælland 1,53, medens Antallet for de norske
Baner stiger til det dobbelte, til 3,56 pr. km., hvorved dog maa bemærkes,
at man i Norge henregner til Steenkister Gjennemløb med indtil 2 ni.
Spænding, medens denne i Danmark (og Sverrig) som Regel kun er
1 m. For de svenske Baner ligger Antallet midt imellem, nemlig 1,90
pr. km. (1,76 for private, 1,98 for Statsbaner). Med Hensyn til Antallet
af Steenkister maa dog endnu gjøres opmærksom paa, at man i den
nyere Tid erstatter dem i stor Udstrækning ved glacerede Rør.
d. Broer og Viaducter.
Ogsaa paa dette Omraade er der en meget stor Forskjel paa de 3