Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling

Forfatter: L. Koefoed

År: 1884

Forlag: FR. G. Knudtzons Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 622

UDK: 625.1

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 646 Forrige Næste
569 Landes Baner, idet især Norges mange Vandløb og snævre, dybe Dale har gjort det nødvendigt under Banerne at construere langt flere Broer og Viaducter end Danmarks faa Vandløb og bølgeformede Overflade har krævet. De i Tabel a opførte Antal Broer og Viaducter vise ogsaa dette, men de nævnte Antal kunne dog kun give en omtrentlig rigtig Sammenligning for de 3 Landes Vedkommende, men maa ikke betragtes som absolut rigtige og eensartede; for de anførte svenske Baner ere de neppe aldeles rigtige, og med Hensyn til Eensartetheden maa fremhæves, at medens der i Danmark blandt Steenkister kun er henregnet Gjennem- løb med c. 1 m. (3') Spænding og altsaa blandt Broer er optaget Gjen- nemløb med Spænding af l1/* — 2 m. (4—6'), saa ere de sidstnævnte i Norge optagne blandt Steenkisterne, og for enkelte svenske Baner er noget lignende Tilfældet. Uagtet disse Mangler giver Tabellen dog Resultater, der meget tydeligt oplyser det her omhandlede Forhold. Tabellen angiver ikke alene det hele Antal Broer, men ogsaa Antallet af Broer med Længder og Spændinger indenfor visse fastsatte Grændser, og betragtes det for de danske Baner opførte x4ntal, vil det strax sees, at det i Forhold til Banernes Længde er ringe og at tilmed de udførte Broer i Reglen kun have ringe Spændinger; de ere hyppigst construerede som hvælvede Broer eller med Træ- eller Jerndække paa Steenpiller, sjeldent som Pælebroer. Sammenholdes samtlige danske Baner vil man finde, at der pr. 100 km. Bane kun er 25,2 Broer, og tages Statsbaner og Privat- baner hver for sig, faa de første 30,7, de sidste kun 19,o Broer paa 100 km., hvad der er en Følge af at saagodtsom alle Statsbanerne ere an- lagte i Jylland, der har mange flere Vandløb end Øerne. (Udelades Bro- erne med Spænding 2 m. (6') formindskes Antallet for alle Baner til 285, og der faaes da kun 18,5 pr. 100 km., for de private Baner endog kun 12,9). Broerne have dernæst ringe Spændinger; af samtlige 388 Broer have kun 59 eller 15°/o en Længde over 6 m. (19'), kun 17 (4%) over 15 m. (48') og 9 over 30m. (96'); den længste Bro er en Pælebro paa Banen Randers—Grenaa, 108 m. lang. Men udenfor de Broer, der henhøre til selve Banerne, findes dog to større og af tildeels særegen Construction, nemlig Broen over Guldborgsund og Liimfjordsbroen. Den første, der tjener til at forbinde den falsterske Jernbane med den lol- landske, er c. 314 m. lang, men udført som en almindelig Pælebro over det ikke meget dybe Sund, har den dog ikke særlig Interresse; den anden, der forbinder den østjydske Længdebane med Vendsysselbanen er der- imod udført under saa vanskelige og i de 3 Lande enestaaende Forhold, at den skal omtales med et Par Ord. Den er 318 m. lang, har 6 Spæn- dinger, hvoraf den største er 61 m., og Brodækket, der kun ligger c. 2V2 m. overVandfladen, er construeret som Gitterdragere; Overbygningen