Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling

Forfatter: L. Koefoed

År: 1884

Forlag: FR. G. Knudtzons Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 622

UDK: 625.1

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 646 Forrige Næste
574 V. Andre Anlæg. a. Stationer og Holdepladser. I Tabel a er optaget Antallet af Stationer og Holdepladser for hver enkelt Bane, samt Afstanden mellem dem (Stat, og Holdepi.) indbyrdes, men til de angivne Tal maa strax føjes 2 Oplysninger, deels at det An- tal, der er anført, kun gjælder de Stationer, der ere anlagte af Banen selv, medens derimod en Tilslutningsstation paa en anden Bane er op- ført under denne, — deels at Sondringen mellem Stationer og Holde- pladser for mange Baner ikke er bestemt gjennemført, saaledes at flere af de som Stationer opførte, i Virkeligheden kun ere Holdepladser, og omvendt. Antallet af Stationer og Holdepladser eller af de bteder, hvoi Jernbanetogene standse for at optage den omgivende Egns Trafik, maa for en stor Deel afhænge af Landets Befolkningsforhold og af den større eller mindre Mængde Gods, som der indenfor Jernbanens Omraade skal forsendes ad den, men i Aim. vil man ogsaa finde, at de lange Bane- linier, altsaa i Reglen Statens Baner eller Stanibanerne have færre Sta- tioner end de korte Privatbaner, idet de førstes Formaal hyppigt er at forbinde større Landsdele eller store Byer med hinanden, medens de sidste netop skulle opsamle den locale Trafik i den paagjældende Egn Dette vil ogsaa sees af de i Tabellen opførte Tal, men særegne Forhold kunne saavel forøge som formindske Stationernes Antal; bl. a. ere ba- ner, der benyttes meget som Lystbaner, saaledes hyppigt forsynede med talrige Stationer. . Tages hvert af de 3 Landes samtlige Baner for sig, da vil man finde, at der i Danmark er 1 Station (eller Holdeplads) paa hver 6,5 km. Bane, i Norge paa 7,8 og i Sverrig paa 8,i. Og naar Norge i denne Henseende staaer over Sverrig, saa har det maaskee sin Grun deri, at flere af Banerne gjennemskjære nogle af Landets bedste Egne o« derfor have mange Stationer, saaledes Banerne Christiama-Drammen —Randsfjord, Jæder- og Smaalensbanen, medens andre i stærkt bjerg- fulde Egne have mange Stationer for lettere at komme i Berøring med den i isolerede Dalstrøg spredtboende Befolkning, som f. Ex. Thronhjem- Støren. Betydningen af lange Banelinier ligeoverfor de korte med Hen- syn til Stationernes Antal viser sig ved at dele Banerne i Stats- og Privatbaner; medens der paa de danske Statsbaner er 1 Station paa hver 7,2 km., er der paa Privatbanerne 1 paa 5,9 km., og for de svenske Stats- og Privatbaner er Forholdet 1 paa 9,8 og 1 paa 7,3 km. Gaaer man endnu videre i Betragtningen af Stationernes Antal, til de enkelte Baner, vil der findes stor Ulighed mellem disse. I Danmark er det, naar Gribskovbanen undtages, især de 3 private Localbaner,