Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling
Forfatter: L. Koefoed
År: 1884
Forlag: FR. G. Knudtzons Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 622
UDK: 625.1
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
574
V. Andre Anlæg.
a. Stationer og Holdepladser.
I Tabel a er optaget Antallet af Stationer og Holdepladser for hver
enkelt Bane, samt Afstanden mellem dem (Stat, og Holdepi.) indbyrdes,
men til de angivne Tal maa strax føjes 2 Oplysninger, deels at det An-
tal, der er anført, kun gjælder de Stationer, der ere anlagte af Banen
selv, medens derimod en Tilslutningsstation paa en anden Bane er op-
ført under denne, — deels at Sondringen mellem Stationer og Holde-
pladser for mange Baner ikke er bestemt gjennemført, saaledes at flere
af de som Stationer opførte, i Virkeligheden kun ere Holdepladser, og
omvendt.
Antallet af Stationer og Holdepladser eller af de bteder, hvoi
Jernbanetogene standse for at optage den omgivende Egns Trafik, maa
for en stor Deel afhænge af Landets Befolkningsforhold og af den større
eller mindre Mængde Gods, som der indenfor Jernbanens Omraade skal
forsendes ad den, men i Aim. vil man ogsaa finde, at de lange Bane-
linier, altsaa i Reglen Statens Baner eller Stanibanerne have færre Sta-
tioner end de korte Privatbaner, idet de førstes Formaal hyppigt er at
forbinde større Landsdele eller store Byer med hinanden, medens de
sidste netop skulle opsamle den locale Trafik i den paagjældende Egn
Dette vil ogsaa sees af de i Tabellen opførte Tal, men særegne Forhold
kunne saavel forøge som formindske Stationernes Antal; bl. a. ere ba-
ner, der benyttes meget som Lystbaner, saaledes hyppigt forsynede med
talrige Stationer. .
Tages hvert af de 3 Landes samtlige Baner for sig, da vil man
finde, at der i Danmark er 1 Station (eller Holdeplads) paa hver 6,5
km. Bane, i Norge paa 7,8 og i Sverrig paa 8,i. Og naar Norge i
denne Henseende staaer over Sverrig, saa har det maaskee sin Grun
deri, at flere af Banerne gjennemskjære nogle af Landets bedste Egne
o« derfor have mange Stationer, saaledes Banerne Christiama-Drammen
—Randsfjord, Jæder- og Smaalensbanen, medens andre i stærkt bjerg-
fulde Egne have mange Stationer for lettere at komme i Berøring med
den i isolerede Dalstrøg spredtboende Befolkning, som f. Ex. Thronhjem-
Støren. Betydningen af lange Banelinier ligeoverfor de korte med Hen-
syn til Stationernes Antal viser sig ved at dele Banerne i Stats- og
Privatbaner; medens der paa de danske Statsbaner er 1 Station paa
hver 7,2 km., er der paa Privatbanerne 1 paa 5,9 km., og for de svenske
Stats- og Privatbaner er Forholdet 1 paa 9,8 og 1 paa 7,3 km.
Gaaer man endnu videre i Betragtningen af Stationernes Antal, til
de enkelte Baner, vil der findes stor Ulighed mellem disse. I Danmark
er det, naar Gribskovbanen undtages, især de 3 private Localbaner,