Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling
Forfatter: L. Koefoed
År: 1884
Forlag: FR. G. Knudtzons Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 622
UDK: 625.1
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
575
ØstsjælL, Odense—Svendborg og Aarhuus—Ryomgaard, der har mange
Stationer, men det er ogsaa en privat Bane, Roeskilde—Masnedsund,
der har den største Afstand mellem Stationerne. For Norges Vedkom-
mende ere Banerne med mange Stationer alt nævnte, og det er især
Støren—Aamot og Merakerbanen, der har saa stor Afstand mellem Sta-
tionerne, men af disse to Baner er den første væsentligst ogsaa en For-
bindelsesbane mellem de norden- og søndenfjeldske Baner, den anden en
Transitbane for Sverrig. — For alle svenske Stambaner er den indbyrdes
Afstand mellem Stationerne ikke meget forskjellig, undtagen for Nordre
Stambane N, for Storvik, hvad der for denne er en naturlig Følge
af den lidet befolkede og lidet producerende Egn, som Banen gjennem-
løber; Afstanden mellem denne Banes Stationer, 16,3 km., er den største,
der findes paa nogen af de 3 Landes Baner. Hvad endelig de svenske
Privatbaner angaaer, gjælder ogsaa for dem de ovenfor nævnte aim.
Betragtninger; de smaa skaanske Baner have alle mange Stationer, de
store Baner, som Bergslagernes, Stockholm—Bergslagerne og Karls-
krona— Wexiø, har i Reglen faa, men tilfældige eller locale Forhold
spille selvfølgeligt en væsentlig Rolle for nogle af de private Baner, og
naar Baner som Østra Vermlands og Uddeholms have mange Stationer
er det for at bringe disse Bjergværksbaner i Berøring med et stort
Antal Brud og Smelteovne.
En nærmere Undersøgelse af Constructionen og Ordningen af de
enkelte Banegaarde vilde føre for vidt, og der skal derfor her kun min-
des om de, allerede i et tidligere Afsnit omtalte betydelige Arbejder og
store Udgifter, der har været nødvendige til Anlæg og Udvidelse af
Banegaarden i Kjøbenhavn, til Anlæg af Fælledsbanegaardene i Christiania
og Throndhjem, og til Anlæg af Centralstationen med tilhørende For-
bindelsesbane i Stockholm.
b. Banevogterhuse.
Banevogterhusene, o: Boliger for en Deel af det fast ansatte,
underordnede Personale, der benyttes deels til Vedligeholdelsesarbejder,
deels som Opsyn, have vel i og for sig ikke noget med Jernbanerne, be-
tragtede som Transportveje, at gjøre, da det ikke er nødvendigt, at de
paagjældende Folk bo i Jernbanens Bygninger, naar andre Boliger kunde
faaes, — hvad der ogsaa finder Sted for enkelte Baners Vedkommende
—, men Antallet af disse Huse er dog medtaget i Tabel a, da Opførel-
sen af dem kræver en forholdsviis ikke ringe Udgift ved Baneanlæget.
Om de anførte Tal skal bemærkes, at de dobbelte Vogterhuse ere i
det hele Antal regnede som 2, at det kun er de paa Banelinien liggende