Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling

Forfatter: L. Koefoed

År: 1884

Forlag: FR. G. Knudtzons Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 622

UDK: 625.1

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 646 Forrige Næste
577 Aar afløste, i Reglen af Lægtehegn med 2 a 3 Lægter, fordi Hækkerne deels vare kostbare at holde vedlige, deels bidroge til forøget Snee- samling langs Banerne; af de øvrige private Baner have et Par endnu anvendt 2 Lægter og 1 Jerntraad, men i Almindelighed benyttes Jern- traad, 3 å 4 i Højden, for en enkelt, LoUandsbanen, endog indtil 5 Traade. Statsbanerne have i Almindelighed 4 Traade, paa nogle Stræk- ninger dog kun 3. I Norge ere alle Baner forsynede med Hegn, i Almindelighed con- strueret med Lægter, og kun undtagelsesviis benyttes Jerntraad. De svenske Statsbaner have ogsaa alle Hegn, construeret af Stolper med Lægter eller Jerntraad, undertiden som Stengjærder og undertiden som de særegne svenske Markhegn af lodretstillede Staver. Letheden ved at faa Træ og Steen har ogsaa medført, at de fleste Privatbaners Hegn dannes af Lægter eller som Steengjærder, men paa enkelte Baner haves dog Jerntraadshegn, f. Ex. paa Bergslagernes Bane, paa flere skaanske Baner, osv. d. Sneeskjærme. Om disses Nytte, rette Construction og Anbringelse er der vel neppe endnu fuld Enighed blandt Jernbaneingenieurerne, og deres An- vendelse selv paa Baner i saa nordligt liggende Lande som de skan- dinaviske er derfor ikke almindelig. Paa de private danske findes saagodtsom ingen Sneeskjærme, kun enkelte Stumper hist og her, og det samme er Tilfældet med en stor Deel af Statshanerne, saaledes de jydske Tværbaner og Vestbaner, men paa samtlige Statsbaner er der dog 0,84 km. Skjærm paa 100 km. Bane, og Længden stiger til 1,48 km. for den fyenske og for den østlige Længdebane; paa de nyeste Statsbaner er der langs store Strækninger exproprieret Areal til Opsætning af Skjærme. I Norge er selvfølgeligt Sneeskjærme anvendt i saavel absolut som relativ større Udstrækning end i Danmark. Der er Skjærme paa en Længde af 16,2 km., der, naar Hedemarksbanen, hvorom Oplysninger mangle, udelades, giver i Gjennemsnit 1,40 km. Skjærme pr. 100 km. Bane for alle Baner, men udelades Banerne i den sydlige Deel af Landet (Smaalensbanen, Christiania—Drammen—Randsfjord og Jæder- banen), hvor der ingen findes, saa stiger Tallet til 2,26 km., og for enkelte Baner er det endnu større, saaledes for Rørosbanen 2,62 og for Merakerbanen 2,90 km. pr. 100 km. Bane. I Sverrig er ifølge de foreliggende Oplysninger ligesom i Danmark Sneeskjærme kun undtagelsesviis benyttede i nogen Udstrækning paa de private Baner, saaledes paa Bergslagernes Bane, Køping—Hult og nogle 37