Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling
Forfatter: L. Koefoed
År: 1884
Forlag: FR. G. Knudtzons Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 622
UDK: 625.1
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
577
Aar afløste, i Reglen af Lægtehegn med 2 a 3 Lægter, fordi Hækkerne
deels vare kostbare at holde vedlige, deels bidroge til forøget Snee-
samling langs Banerne; af de øvrige private Baner have et Par endnu
anvendt 2 Lægter og 1 Jerntraad, men i Almindelighed benyttes Jern-
traad, 3 å 4 i Højden, for en enkelt, LoUandsbanen, endog indtil 5
Traade. Statsbanerne have i Almindelighed 4 Traade, paa nogle Stræk-
ninger dog kun 3.
I Norge ere alle Baner forsynede med Hegn, i Almindelighed con-
strueret med Lægter, og kun undtagelsesviis benyttes Jerntraad.
De svenske Statsbaner have ogsaa alle Hegn, construeret af Stolper
med Lægter eller Jerntraad, undertiden som Stengjærder og undertiden
som de særegne svenske Markhegn af lodretstillede Staver. Letheden
ved at faa Træ og Steen har ogsaa medført, at de fleste Privatbaners
Hegn dannes af Lægter eller som Steengjærder, men paa enkelte Baner
haves dog Jerntraadshegn, f. Ex. paa Bergslagernes Bane, paa flere
skaanske Baner, osv.
d. Sneeskjærme.
Om disses Nytte, rette Construction og Anbringelse er der vel
neppe endnu fuld Enighed blandt Jernbaneingenieurerne, og deres An-
vendelse selv paa Baner i saa nordligt liggende Lande som de skan-
dinaviske er derfor ikke almindelig.
Paa de private danske findes saagodtsom ingen Sneeskjærme, kun
enkelte Stumper hist og her, og det samme er Tilfældet med en stor
Deel af Statshanerne, saaledes de jydske Tværbaner og Vestbaner, men
paa samtlige Statsbaner er der dog 0,84 km. Skjærm paa 100 km. Bane,
og Længden stiger til 1,48 km. for den fyenske og for den østlige
Længdebane; paa de nyeste Statsbaner er der langs store Strækninger
exproprieret Areal til Opsætning af Skjærme.
I Norge er selvfølgeligt Sneeskjærme anvendt i saavel absolut som
relativ større Udstrækning end i Danmark. Der er Skjærme paa en
Længde af 16,2 km., der, naar Hedemarksbanen, hvorom Oplysninger
mangle, udelades, giver i Gjennemsnit 1,40 km. Skjærme pr. 100 km.
Bane for alle Baner, men udelades Banerne i den sydlige Deel af
Landet (Smaalensbanen, Christiania—Drammen—Randsfjord og Jæder-
banen), hvor der ingen findes, saa stiger Tallet til 2,26 km., og for
enkelte Baner er det endnu større, saaledes for Rørosbanen 2,62 og for
Merakerbanen 2,90 km. pr. 100 km. Bane.
I Sverrig er ifølge de foreliggende Oplysninger ligesom i Danmark
Sneeskjærme kun undtagelsesviis benyttede i nogen Udstrækning paa de
private Baner, saaledes paa Bergslagernes Bane, Køping—Hult og nogle
37