Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling

Forfatter: L. Koefoed

År: 1884

Forlag: FR. G. Knudtzons Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 622

UDK: 625.1

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 646 Forrige Næste
579 gjældende Banegaard), og hvoraf der i Almindelighed haves eet eller enkelte paa de større Banegaarde. Der er dernæst kun opført Antallet af Locomotiver, men ikke disses særegne Construction, om det er Tenderlocomotiver eller ikke, om det er 4- eller 6-kobblede Maskiner, osv., hvad der her vilde føre for vidt, men som een af Locomotivernes Hovedegenskaber er angivet deres Vægt i tjenestfærdig Stand, altsaa med Vand og Kul. Vognene ere deelte i Person- og Godsvogne, men for de førstes Vedkommende maa erindres, at der undertiden findes Pladser for Persontransport, dog altid kun i et meget begrændset Antal i andre end de egentlige Personvogne; Godsvognene ere atter deelte i lukkede og aabne, og til de første er henregnet ikke blot de egentlige Godsvogne, men ogsaa Post og Bagagevogne, til de sidste ogsaa Tøm- mer- og Malmvogne, hvoraf Antallet paa de norske og svenske Baner er meget stort. Samles Banerne i Grupper, vil Antallet af Locomotiver stille sig saaledes: pr. 100 km. have de danske Baner 11,5, de norske 8,o og de svenske 9,7 Locomotiver, og de danske Baner ere altsaa i Gjennemsnit stærkest forsynede. Deles disse Grupper atter, vil man derimod finde, at i Danmark har Statsbanerne 12,2, Privatbanerne 10,8, medens de tilsvarende Tal for Sverrig er 13,2 og 7,8, saaledes at Tallet er højest for de svenske Statsbaner, under hvis Drift ogsaa henhøre den af Staten kjøbte Bane Hallsberg—Motala—Mjølby, samtWexiø—Alfvesta og deel- viis Krylbo—Norberg. Deles endvidere de norske Baner i bred- og smalsporede, bliver Antallet for de to Grupper 9,5 og 6,8, og blandt alle 6 Grupper ere altsaa de smalsporede Baner i Norge den, der har det mindste Antal. Sees hen til de enkelte Baner er Forskjellen mellem Locomotivernes Antal selvfølgeligt meget stort. I Danmark har det sjæll. Selskabs Baner paa Grund af deres store Trafik det største Antal pr. km. Bane, og de østjydske Baner det mindste, men saavel dette Maximum som Minimum overgaaes af norske Baner, blandt hvilke Christiania— Drammen med den særdeles store Persontrafik har 22,6 Locomotiver pr. 100 km., et Tal, der ikke naaes af nogen anden skandinavisk Bane, og Hovedbanen 20,6, medens den store Forbindelsesbane Støren—Aamot kun har 4,i; (da hele Linien Throndhjem—Hamar drives under eet, har Antallet for de enkelte Banestrækninger iøvrigt ingen videre Betydning; Antallet for hele Linien er 4,9). De svenske Privatbaner, om hvilke maa bemærkes, at Stockholm—W—Bergslags Banen med det anførte Materiel ogsaa driver Sala—Tillberga og Norbergsbanen, og at Bångbro —Kloten drives af Frøvi—Ludvika, ere gjennemgaaende ikke rigeligt forsynede med Locomotiver, kun 7,8 pr. 100 km., men nogle hæve sig betydeligt over dette Tal, saaledes de to isolerede, korte Baner Søder-