Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling
Forfatter: L. Koefoed
År: 1884
Forlag: FR. G. Knudtzons Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 622
UDK: 625.1
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
579
gjældende Banegaard), og hvoraf der i Almindelighed haves eet eller
enkelte paa de større Banegaarde. Der er dernæst kun opført Antallet
af Locomotiver, men ikke disses særegne Construction, om det er
Tenderlocomotiver eller ikke, om det er 4- eller 6-kobblede Maskiner,
osv., hvad der her vilde føre for vidt, men som een af Locomotivernes
Hovedegenskaber er angivet deres Vægt i tjenestfærdig Stand, altsaa
med Vand og Kul. Vognene ere deelte i Person- og Godsvogne, men
for de førstes Vedkommende maa erindres, at der undertiden findes
Pladser for Persontransport, dog altid kun i et meget begrændset Antal
i andre end de egentlige Personvogne; Godsvognene ere atter deelte i
lukkede og aabne, og til de første er henregnet ikke blot de egentlige
Godsvogne, men ogsaa Post og Bagagevogne, til de sidste ogsaa Tøm-
mer- og Malmvogne, hvoraf Antallet paa de norske og svenske Baner
er meget stort.
Samles Banerne i Grupper, vil Antallet af Locomotiver stille sig
saaledes: pr. 100 km. have de danske Baner 11,5, de norske 8,o og de
svenske 9,7 Locomotiver, og de danske Baner ere altsaa i Gjennemsnit
stærkest forsynede. Deles disse Grupper atter, vil man derimod finde,
at i Danmark har Statsbanerne 12,2, Privatbanerne 10,8, medens de
tilsvarende Tal for Sverrig er 13,2 og 7,8, saaledes at Tallet er højest
for de svenske Statsbaner, under hvis Drift ogsaa henhøre den af Staten
kjøbte Bane Hallsberg—Motala—Mjølby, samtWexiø—Alfvesta og deel-
viis Krylbo—Norberg. Deles endvidere de norske Baner i bred- og
smalsporede, bliver Antallet for de to Grupper 9,5 og 6,8, og blandt
alle 6 Grupper ere altsaa de smalsporede Baner i Norge den, der har
det mindste Antal.
Sees hen til de enkelte Baner er Forskjellen mellem Locomotivernes
Antal selvfølgeligt meget stort. I Danmark har det sjæll. Selskabs
Baner paa Grund af deres store Trafik det største Antal pr. km. Bane,
og de østjydske Baner det mindste, men saavel dette Maximum som
Minimum overgaaes af norske Baner, blandt hvilke Christiania—
Drammen med den særdeles store Persontrafik har 22,6 Locomotiver pr.
100 km., et Tal, der ikke naaes af nogen anden skandinavisk Bane, og
Hovedbanen 20,6, medens den store Forbindelsesbane Støren—Aamot
kun har 4,i; (da hele Linien Throndhjem—Hamar drives under eet, har
Antallet for de enkelte Banestrækninger iøvrigt ingen videre Betydning;
Antallet for hele Linien er 4,9). De svenske Privatbaner, om hvilke
maa bemærkes, at Stockholm—W—Bergslags Banen med det anførte
Materiel ogsaa driver Sala—Tillberga og Norbergsbanen, og at Bångbro
—Kloten drives af Frøvi—Ludvika, ere gjennemgaaende ikke rigeligt
forsynede med Locomotiver, kun 7,8 pr. 100 km., men nogle hæve sig
betydeligt over dette Tal, saaledes de to isolerede, korte Baner Søder-