Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling

580 hamns (40,o) og Hudiksvalls (25,o), den stærkt trafikerede Gefle— Dala Bane (23,9), og ikke faa have omtrent 10 Locomotiver eller der- over pr. 100 km., især nogle meget korte Baner, saasom Vadstena— Fogelsta (18,2), Nas—Morshyttan og Wessmann—Barken (16,7); paa den anden Side synker Antallet for flere Baner meget stærkt, og det er atter her nogle Smaabaner, der gaar videst i den Retning, saaledes Nybro—Safsjøstrøm til 4,7, og Vintjern—Bjørnmossan, der har de mindste Antal Locomotiver blandt alle skandinaviske Baner, nemlig kun 4,o pr. 100 km. (Naar Banen Halmstad—Nassjø kun er opført med 4,i, liggei’ dette vel nærmest i at ikke den hele Bane endnu er under Drift.) Alene Antallet af Locomotiver er dog ikke tilstrækkeligt til at give en Maalestok for en Banes Trækkekraft og deraf følgende Trafikevne, men Størrelsen af Locomotiverne maa ogsaa tages med i Betragtning, ligesom Banens Stigningsforhold, thi af disse to Omstændigheder betinges for en stor Del Togenes Størrelse. Maskiner af en ganske særegen Slags haves paa enkelte Baner; saaledes besørges den egentlige Drift paa Gribskovbanen og Banen Ilanders—Hadsund, samt paa de svenske Baner Gärds härrads og Landskrona—Engelholm af Dampvogne, hvor Maskinen er i umiddelbar Forbindelse med en Vogn, der iøvrigt benyttes til Transport baade af Personer og Gods, og hvortil andre almindelige Jernbanevogne kunne knyttes. . . Med Hensyn til Maskinernes Vægt, da vil denne i Almindelighed være afhængig af den Kraft, der skal kunne udvikles og altsaa staa i et ligefremt Forhold til Banernes Stigninger og til den Hurtighed, hvor- med der skal kunne kjøres. Men hyppigst skal der paa Baner med stærke Stigninger kun kjøres langsomt, eller Kjørehastigheden skal paa flade Baner være stor, osv., og der maa naturligviis derfor være stor Forskjel paa de til de forskjellige Baner hørende Maskiner. Blandt de større bredsporede Baner have de svenske Statsbaner de sværeste Maskiner (49,9 Tons), som dog kun findes i et meget ringe Antal, og ogsaa flere af de svenske Privatbaner have kraftige Maskiner, saasom Bergslagernes, Gefle—Dala, Frøvi—Ludvika, østra Vermlands og Lund—Trelleborg; det samme er Tilfældet med de norske bred- sporede Baner (hvis sværeste Maskiner ere fra 29,5 til 31,6 Tons), medens de danske sværeste Baner staa noget tilbage i saa Henseende; det sjæll. Selskabs Baner have kun Locomotiver til 32,5, Statsbanerne endog kun til 27 Tons, uagtet der paa dem kjøres med lige saa stor Hurtighed og paa ligesaa store Stigninger. For de øvrige bredsporede Baner i Danmark gaaer Locomotivvægten derimod betydeligt ned, indtil 15,7 Tons, hvad der er mindre end for de svenske bredsporede Privat-