Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling

581 baner og betydeligt mindre end for de fleste af disse (den mindste Lo- comotivvægt for disse er 17,o Tons for Helsingborg og Landskrona Banerne). For de smalsporede Baner er i Reglen Locomotivvægten mindre end for de bredsporede, dog har f. Ex. Banerne Christiania—Drammen og Sundsvall—Torpshammer forholdsviis svære Maskiner, paa over 27 Tons, men for de norske BVa Fods og de svenske 3 Fods Baner er Minimumsvægten meget mindre, for de førstnævnte kun 10,8 og for enkelte af de sidstnævnte 8,5—10 Tons. Størrelsen af Vognmateriellet eller rettere Antallet af Vogne pr. en bestemt Banelængde vil i Almindelighed staa i et ligefremt Forhold til Trafikens Størrelse, men særegne Omstændigheder have ogsaa Ind- flydelse paa Vognantallet, og det er fornemmelig Banens Længde eller om Banen staaer i umiddelbar Forbindelse med større Baner med samme Sporvidde, der kan bidrage til at bringe Vognantallet ned under den Størrelse, som Trafiken iøvrigt vilde kræve; korte Baner uden directe Forbindelse med andre med samme Sporvidde ville som Regel have det for- holdsviis største Antal Vogne, og endelig maa Vognenes Størrelse (til bred- eller smalsporede Baner) ogsaa have Indflydelse paa Antallet. Betragtes Banerne i hver af de 3 Lande for sig, finder man at de danske Baner i Gjennemsnit have 231 Vogne pr. 100 km. Bane, og at der med Hensyn til Vognantal ikke er stor Forskjel paa Stats- og Pri- vatbaner, idet de første have 225, de sidste 252 i Gjennemsnit pr. 100 km., men naar det sidste Tal kommer saa højt op, saa skyldes det ude- lukkende det sjæll. Selskabs Baner, der til sin store Trafik benytter 331 Vogne pr. 100 km., medens Antallet for de fleste andre Privat- baner gaaer betydeligt ned, for de østjydske Baner til 121. For samt- lige norske Baner er Antallet af Vogne pr. 100 km. som de danske, nemlig 233, men deles Banerne i bred- og smalsporede, viser der sig en meget betydelig Forskjel i deres Vognmateriel, idet de første have 318, de sidste kun 171 pr. 100 km., og indenfor disse to Grupper er der atter meget betydelige Uligheder; saaledes har Hovedbanen 726 Vogne, det næststørste Antal for alle skandinaviske Baner, Kongsvinger- banen neppe det halve, dog endnu 355, men Hedemarks banen kun 145, og for de smalsporede Baner bringes de iøvrigt meget lave Antal Vogne kun op til 171 derved, at Vestbanerne ere rigeligt forsynede med Vogne (resp. 325 og 457 pr. 100 km.), medens Rørosbanen i Gjennemsnit kun har 98, Jæderbanen 93. Samtlige svenske Baner, der ialt have 16,885 Vogne, have i Gjennemsnit 274 Vogne pr. 100 km., altsaa ikke lidt flere end de danske og norske, og Statsbanerne alene have 377 Vogne, eller meer end nogen anden Banegruppe; deles Privatbanerne efter Sporvidden, da have de normalsporede 207, de egentlige smal- sporede (3' og 2,'t) 217 og de øvrige smalsporede 281 Vogne pr. 100