Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling
Forfatter: L. Koefoed
År: 1884
Forlag: FR. G. Knudtzons Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 622
UDK: 625.1
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
581
baner og betydeligt mindre end for de fleste af disse (den mindste Lo-
comotivvægt for disse er 17,o Tons for Helsingborg og Landskrona
Banerne). For de smalsporede Baner er i Reglen Locomotivvægten mindre
end for de bredsporede, dog har f. Ex. Banerne Christiania—Drammen
og Sundsvall—Torpshammer forholdsviis svære Maskiner, paa over 27
Tons, men for de norske BVa Fods og de svenske 3 Fods Baner er
Minimumsvægten meget mindre, for de førstnævnte kun 10,8 og for
enkelte af de sidstnævnte 8,5—10 Tons.
Størrelsen af Vognmateriellet eller rettere Antallet af Vogne pr.
en bestemt Banelængde vil i Almindelighed staa i et ligefremt Forhold
til Trafikens Størrelse, men særegne Omstændigheder have ogsaa Ind-
flydelse paa Vognantallet, og det er fornemmelig Banens Længde eller
om Banen staaer i umiddelbar Forbindelse med større Baner med samme
Sporvidde, der kan bidrage til at bringe Vognantallet ned under den
Størrelse, som Trafiken iøvrigt vilde kræve; korte Baner uden directe
Forbindelse med andre med samme Sporvidde ville som Regel have det for-
holdsviis største Antal Vogne, og endelig maa Vognenes Størrelse (til
bred- eller smalsporede Baner) ogsaa have Indflydelse paa Antallet.
Betragtes Banerne i hver af de 3 Lande for sig, finder man at de
danske Baner i Gjennemsnit have 231 Vogne pr. 100 km. Bane, og at
der med Hensyn til Vognantal ikke er stor Forskjel paa Stats- og Pri-
vatbaner, idet de første have 225, de sidste 252 i Gjennemsnit pr. 100
km., men naar det sidste Tal kommer saa højt op, saa skyldes det ude-
lukkende det sjæll. Selskabs Baner, der til sin store Trafik benytter
331 Vogne pr. 100 km., medens Antallet for de fleste andre Privat-
baner gaaer betydeligt ned, for de østjydske Baner til 121. For samt-
lige norske Baner er Antallet af Vogne pr. 100 km. som de danske,
nemlig 233, men deles Banerne i bred- og smalsporede, viser der sig
en meget betydelig Forskjel i deres Vognmateriel, idet de første have
318, de sidste kun 171 pr. 100 km., og indenfor disse to Grupper er
der atter meget betydelige Uligheder; saaledes har Hovedbanen 726
Vogne, det næststørste Antal for alle skandinaviske Baner, Kongsvinger-
banen neppe det halve, dog endnu 355, men Hedemarks banen kun 145,
og for de smalsporede Baner bringes de iøvrigt meget lave Antal Vogne
kun op til 171 derved, at Vestbanerne ere rigeligt forsynede med Vogne
(resp. 325 og 457 pr. 100 km.), medens Rørosbanen i Gjennemsnit kun
har 98, Jæderbanen 93. Samtlige svenske Baner, der ialt have 16,885
Vogne, have i Gjennemsnit 274 Vogne pr. 100 km., altsaa ikke lidt
flere end de danske og norske, og Statsbanerne alene have 377
Vogne, eller meer end nogen anden Banegruppe; deles Privatbanerne
efter Sporvidden, da have de normalsporede 207, de egentlige smal-
sporede (3' og 2,'t) 217 og de øvrige smalsporede 281 Vogne pr. 100