Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling

Forfatter: L. Koefoed

År: 1884

Forlag: FR. G. Knudtzons Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 622

UDK: 625.1

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 646 Forrige Næste
582 km. Men indenfor de nævnte Grupper af Privatbaner findes selvfølgeligt meget betydelige Afvigelser, hvad der fremgaar af Tabel a; saaledes have de to isolerede Baner, Søderhamns og Hudiksvalls, resp. 1520 og 826 Vogne pr. 100 km., Gefle-Dala med den store Godstrafik 995, Bjergværksbanerne østre Vermlands, Filipstads norra Bergslags og Wessmann—Barken resp. 477, 471 og 428, men Antallet aftager efter- haanden og naaer for Wintjern—Bjørnmossan kun til 96, for den lille Localbane Gärds härrads endog kun til 73 Vogne pr. 100 km., det laveste Antal for alle de i Tabellen optagne Baner. Om det Antal Personer og det Antal Tons, der kunne befordres med de forskjeHige Baners Vognmateriel foreligger der ikke fuldstændige Oplysninger for alle Banerne, særligt ikke for de svenske Privatbaner, men sammenstilles blot Antallet af Personvogne og Godsvogne vil man faa, at for Danmark udgjør Personvognene 17, Godsvognene 83% af alle Vogne, for Norge 12 og 88°/o og for Sverrig 8 og 92%, et For- hold, der er en ligefrem Følge af den ulige Brug af de 3 Landes Ba- ner til Person- og Godstransport. Og det samme Forhold fremgaaer øjensynligt ogsaa ved at betragte de i Tabel a opførte Antal Pladser og Antal Tons Bæreevne for 100 km. af de forskjeHige Baner, der vise disses Transportevne, henført til en bestemt Banelængde, men derimod ikke kunne benyttes umiddelbart til at bedømme om Ba- nerne ere Person- eller Godsbaner. De danske have saaledes, naar de østjydske Baner undtages, et betydeligt Antal Pladser, det sjæll. Selskab 3360, Odense—Svendborg 2309, og Statsbanerne, der dog have det mindste Antal, næsten 1200; dette laveste Antal for danske Baner haves kun ved 3 norske, men een af disse, Christiania—Drammen, har derimod det største Antal Pladser (3798) blandt alle skandinaviske Baner. De svenske Statsbaner have kun 644 Pladser pr. 100 km., og af de 25 pri- vate Baner, for hvilke Oplysninger foreligge, er der kun 5, der have over 1000 Pladser (1803 er det højeste Antal), og for de øvrige synker Tallet ned til 195 og 133, endog til 0 for den, ikke til Persontrafik bestemte Bane Wintjern-Bjørnmossan. Hvad Evnen til at transportere Gods angaaer, staa i Danmark det sjæll. Selskabs Baner øverst med 1880 Tons pr. 100 km., derefter komme de østjydske Baner (1560) og saa først Statsbanerne (1376), hvis Vogne ogsaa kun kunne trans- portere faa Rejsende; lavest blandt de danske Baner staa de lolland- falsterske (634). I Norge har de bredsporede Baners Vogne stor Bære- evne, særligt Hovedbanens (4910), men ogsaa Kongsvingerbanens (2357), hvorimod den for de smalsporede i Gjennemsnit er 'ringe; Vestbanerne ere vel endnu indrettede til en ret rigelig Godstransport (1641-1836 Tons Bæreevne pr. 100 km.), hvad der derimod langtfra er Tilfældet med den udstrakte Rørosbane eller den isolerede Jæderbane, hvis Vogne