Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling
Forfatter: L. Koefoed
År: 1884
Forlag: FR. G. Knudtzons Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 622
UDK: 625.1
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
582
km. Men indenfor de nævnte Grupper af Privatbaner findes selvfølgeligt
meget betydelige Afvigelser, hvad der fremgaar af Tabel a; saaledes
have de to isolerede Baner, Søderhamns og Hudiksvalls, resp. 1520 og
826 Vogne pr. 100 km., Gefle-Dala med den store Godstrafik 995,
Bjergværksbanerne østre Vermlands, Filipstads norra Bergslags og
Wessmann—Barken resp. 477, 471 og 428, men Antallet aftager efter-
haanden og naaer for Wintjern—Bjørnmossan kun til 96, for den lille
Localbane Gärds härrads endog kun til 73 Vogne pr. 100 km., det
laveste Antal for alle de i Tabellen optagne Baner.
Om det Antal Personer og det Antal Tons, der kunne befordres
med de forskjeHige Baners Vognmateriel foreligger der ikke fuldstændige
Oplysninger for alle Banerne, særligt ikke for de svenske Privatbaner,
men sammenstilles blot Antallet af Personvogne og Godsvogne vil man
faa, at for Danmark udgjør Personvognene 17, Godsvognene 83% af
alle Vogne, for Norge 12 og 88°/o og for Sverrig 8 og 92%, et For-
hold, der er en ligefrem Følge af den ulige Brug af de 3 Landes Ba-
ner til Person- og Godstransport. Og det samme Forhold fremgaaer
øjensynligt ogsaa ved at betragte de i Tabel a opførte Antal Pladser og
Antal Tons Bæreevne for 100 km. af de forskjeHige Baner, der vise
disses Transportevne, henført til en bestemt Banelængde, men
derimod ikke kunne benyttes umiddelbart til at bedømme om Ba-
nerne ere Person- eller Godsbaner. De danske have saaledes, naar de
østjydske Baner undtages, et betydeligt Antal Pladser, det sjæll. Selskab
3360, Odense—Svendborg 2309, og Statsbanerne, der dog have det mindste
Antal, næsten 1200; dette laveste Antal for danske Baner haves kun
ved 3 norske, men een af disse, Christiania—Drammen, har derimod
det største Antal Pladser (3798) blandt alle skandinaviske Baner. De
svenske Statsbaner have kun 644 Pladser pr. 100 km., og af de 25 pri-
vate Baner, for hvilke Oplysninger foreligge, er der kun 5, der have
over 1000 Pladser (1803 er det højeste Antal), og for de øvrige synker
Tallet ned til 195 og 133, endog til 0 for den, ikke til Persontrafik
bestemte Bane Wintjern-Bjørnmossan. Hvad Evnen til at transportere
Gods angaaer, staa i Danmark det sjæll. Selskabs Baner øverst med
1880 Tons pr. 100 km., derefter komme de østjydske Baner (1560) og
saa først Statsbanerne (1376), hvis Vogne ogsaa kun kunne trans-
portere faa Rejsende; lavest blandt de danske Baner staa de lolland-
falsterske (634). I Norge har de bredsporede Baners Vogne stor Bære-
evne, særligt Hovedbanens (4910), men ogsaa Kongsvingerbanens (2357),
hvorimod den for de smalsporede i Gjennemsnit er 'ringe; Vestbanerne
ere vel endnu indrettede til en ret rigelig Godstransport (1641-1836
Tons Bæreevne pr. 100 km.), hvad der derimod langtfra er Tilfældet
med den udstrakte Rørosbane eller den isolerede Jæderbane, hvis Vogne