Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling

583 kun have 272 Tons Bæreevne paa 100 km., det næstmindste Antal for alle de i Tabellen opførte Baner. Det er kun for faa af de svenske bredsporede Baner, at der i Tabellen er angivet Godsvognenes Bæreevne, men de faa Tal vise dog hvor stor Betydning Godstransporten har for disse Baner; for Statsbanerne findes saaledes for Bæreevnen 2986 Tons, for Frøvi-Ludvika 3076, for Oxeløsund-Vestmanland 2572, osv., og kun for den lille Localbane, Gärds härrads, haves det meget ringe Tal 467. Det samme er ogsaa tildeels Tilfældet med de smalsporede Baner, blandt hvilke en enkelt (Filipstads norra Bergslags) endog er indrettet paa en meget betydelig Godstransport (2850 Tons Bæreevne pr. 100 km.), men for flere af disse Baner, der jo ogsaa kun have en ringe Trafik, synker Antallet af Tons Bæreevne dog langt ned, ligetil 208 for Näs-Morshyttan, det laveste Tal blandt alle i Tabellen anførte. VII. Anlægsudgifterne. I Tabel b findes en Oversigt over Anlægsudgifterne for de fleste Baner i de 3 Lande, og saavel den samlede Anlægssum, som denne fordeelt paa de forskjellige Underafdelinger, hvori Anlæget naturligen falder. Tabellens Tal, der for nogle Baners Vedkommende ere tagne af officielle Beretninger, men for den største Deel ere erhvervede ved pri- vat Imødekommen, ere som Følge heraf ikke alle ganske eensartede; saaledes er den samlede Anlægssum for de danske og norske Baner den, der er anvendt til selve Anlæget, medens der for flere af de svenske Baner er til den egentlige Anlægssum føjet den Capital, deri paafølgende Aar er anvendt til Anlægets Forbedring og Udvidelse. For hele Summens Fordeling paa de enkelte Conti findes ogsaa Uovereensstemmelser, blandt hvilke særligt skal nævnes, at Udgiften til Havne- og Sidespor for de norske og svenske Baner ikke er holdt særligt for sig, men optaget i de øvrige Underconti; at det samme er Tilfældet for flere private svenske Baner med Hensyn til Udgiften til Hegn, Telegraph osv; at Opførelsen af Banevogterhuse og Stationer jevnligt er forenet i een Conto (Byg- ninger), og at Udgiften til Expropriation for enkelte svenske Baner er slaaet sammen ved Administrations-Udgiften. Den hele Anlægssum for alle Baner i hvert af de 3 Lande ligesom Maaden, hvorpaa den er tilvejebragt, er tidligere omtalt og i det Føl- gende skal derfor nærmest anstilles en Sammenligning mellem Anlægs- udgifterne for de forskjellige Baner, og i Tabel b er derfor for hver Bane eller Banegruppe angivet Anlægssummen pr. km. Bane og denne