Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling
Forfatter: L. Koefoed
År: 1884
Forlag: FR. G. Knudtzons Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 622
UDK: 625.1
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
585
danske Baner have været kostbarest at anlægge (74,300 Kr. pr. km.),
derefter komme de svenske (66,400) og sidst de norske (59,600), altsaa
den største Forskjel paa 14,700 Kr-, men holdes ude af Betragning de
Udgifter, der ikke directe vedrøre Anlæget, nemlig til Capitalens Til-
vejebringelse og til Administration, og hvortil ogsaa kan henføres Ud-
giften til Expropriation, saa forandres de 3 ovennævnte Summer til
resp. 61,800, 54,100 og 50,200 Kr., saa at den største Forskjel nu er
formindsket til 11,600. Udskydes endvidere Anskaffelsen af Materiellet,
formindskes de 3 Summer til resp. 51,000, 46,900 og 45,000 Kr., og
Forskjellen til kun 6000 Kr., og holdes endelig Opførelsen af Bane-
vogterhuse og Stationer udenfor Betragtningen, bliver Gjennemsnits-
summen for de 3 Lande for Anlæget af selve Banen omtrent den samme
eller resp. 41,900, 38,600 og 39,700 Kr., hvoraf sees, at Grunden til
de danske Baneanlægs større Kostbarhed ligger i en dyrere Expropria-
tion, større Materiel og flere og større Stationer. At de norske Baner
ere billigere end de svenske, ligger væsentligst i det mindre Materiel
og billigere Stationer, men ogsaa i at der er anvendt mindre til Ad-
ministration og til Capitalens Tilvejebringelse.
Under- og Overbygning har for de danske Baner tilsammen kostet
38,800, for de norske 38,000 og de svenske 37,700 Kr., saaledes at
Forskjellen er meget ringe, hvorved dog maa bemærkes, at der i de
nævnte Summer for de norske og svenske Baner er indbefattet Udgifter
til Havne- og Sidespor, en Udgift, der dog for de danske Baner i
Gjennemsnit ikke er meget stor (700 Kr. pr. km.), ligesom for enkelte
svenske Baner (nemlig for de kun 576 km. lange Baner med 3',o og 2',7
Sporvidde) Udgiften til Hegn og Telegrapher er medregnet i Udgiften
til Under- og Overbygning. Men sidstnævnte Udgift er ej heller stor,
og Anlæget af selve Banelegemet med Sporet skulde altsaa omtrent være
lige kostbart for de 3 Lande, hvad der synes paafaldende, naar man
erindrer de mange og storartede Kunstbygninger (Broer, Viaducter,
Tunneller, osv.), som Anlæget af de norske og svenske Baner har nød-
vendigt, og det kan kun forklares ved at Arbejdsløn og Materialier ere
kostbarere i Danmark end i de to andre Lande. Nogen Modvægt mod
de kostbare Kunstarbejder paa de norske og svenske Baner findes dog
deri, at medens alle Baner i Danmark ere bredsporede, saa er i de to
andre Lande en større eller mindre Deel smalsporet, hvis Anlæg i enkelte
Retninger altid maa blive billigere.
At Expropriationsudgiften maa være størst for de danske Baner er
en Selvfølge, fordi Landet næsten overalt er opdyrket og Grunden altsaa
af meget større Værdi end i de mange øde Egne, som norske og svenske
Baner passere; endvidere ere Stationsanlægene i Danmark baade større
og talrigere end i de to andre Lande, og da Stationerne især fordre