Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling

Forfatter: L. Koefoed

År: 1884

Forlag: FR. G. Knudtzons Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 622

UDK: 625.1

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 646 Forrige Næste
III. Beretning om de enkelte Baneanlæg. Statsbaner. Anlæget af den vigtigste Banelinie paa Sjælland blev strax over- givet i private Hænder, og det samme blev Tilfældet med alle de Linier, der efterhaanden udstraktes over Sjælland og tilliggende Øer, hvorimod Anlæget af alle Hovedlinierne i Jylland og Fyen efter Forhandlinger, der strakte sig gjennem flere Aar, overtoges af Staten; thi ogsaa for disse Baner havde man oprindeligt, som det nedenfor vil blive oplyst, ønsket at faa Anlæg og Drift overdraget til Private. En Fremstilling af de danske Statsbaners Anlæg og Udvikling om- fatter derfor kun Baner i Jylland og Fyen, Baner, der efterhaanden have faaet en ret anseelig Udstrækning, og som ved deres Beliggenhed falde i temmelig bestemt adskilte Linier. Det vilde derfor ogsaa være natur- ligt at give en særskilt Fremstilling af hver enkelt af disse Linier, af de Forhandlinger, der ere førte om deres Anlæg og af selve Anlæget, og en saadan Deling af den hele Fremstilling er ogsaa søgt gjennemført i det følgende, idet en fuldstændig Gjennemførelse ikke har været mulig, fordi Forhandlinger og Bestemmelser om den ene Banelinie saa hyppigt har omfattet en eller flere andre. Indledende Forhandlinger om Jernbaneanlæg i Jylland og Fyen. I Aaret 1846 fremkom første Gang Spørgsmaalet om Anlæg af en Jernbane i Jylland, der ved en Bane gjennem Slesvig skulde slutte sig til de holsteenske Baner. Fra en Landboforening i Viborg Amt ind- sendtes til den jydske Stænderforsamling et Andragende om en saadan Jernbanes Anlæg, og Forsamlingen sluttede sig ogsaa dertil, idet den