Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling
Forfatter: L. Koefoed
År: 1884
Forlag: FR. G. Knudtzons Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 622
UDK: 625.1
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
44
indstillede til Regjeringen at give Bevilling til Anlæg af en Bane, som,
i Fortsættelse af en slesvigsk Bane, skulde gaa midt igjennem Landet
over Silkeborg og Viborg til Aalborg, og at dette Foretagende [hvortil
en Privatmand ogsaa ansøgte om Concession] kunde støttes ved at Staten
overtog en Rentegaranti paa 3^2 °/o for et Beløb af indtil 400,000 Kr.
pr. Miil.
Denne Indstilling fra Stænderne blev forelagt »en kgl. Jernbane-
Corami s sion«, nedsat ifølge kgl. Commissorium af 12/e 44, til Betænk-
ning, og den forlangte atter Erklæringer fra den slesvig-holsteenske Re-
gjering og fra de jydske Amter og Kjøbstæder. Den første ansaa vel
Anlæget for heldigt, men tilraadede, at Staten selv overtog Anlæget, og
Størstedelen af de sidste erkjendte vel ogsaa Banernes Betydning for
Jyllands Opkomst, men flere af dem frygtede dog for, at Banerne vilde
bevirke, at Hamborg tilrev sig al Omsætning og at de jydske Byers Handel
og Skibsfart derved gik tilbage.
Den slesvigske Krig 1848—50 standsede Commissionens videre Be-
handling af Sagen, men selve Krigsoperationerne godtgjorde, hvor heldig
Jernbaner i Jylland vare, og hertil kom endvidere det, ved Stemningen
under Ki’igen fremkaldte Ønske om, at Danmark og særligt Jylland
skulde frigjøre sig for sine Forbindelser med Tydskland og knytte nye,
directe med England, hvortil forskjellige Jernbanelinier vilde være nød-
vendige. Et Skrift fra den Tid (1850) tog ogsaa Ordet for et udstrakt
Jernbanenet for Danmark, hvis væsentligste Formaal vel var at knytte
de forskjellige Landsdele sammen, men ogsaa at lette Forbindelsen med
Tydskland mod S. og med England mod V. Nettet skulde derfor for
Jylland-Fyens Vedkommende omfatte følgende Hovedlinier: En nordlig
Tværbane, Hjarbæk-Viborg-Aarhuus, der satte Jylland, N. og V.
for Aarhuus, i let Forbindelse med Kjøbenhavn; en sydlig Tværbane,
Hjerting-Kolding-Snogliøj-Middelfart-Odense-Nyborg, dei’ ved Damp-
skibsfarten fra Hjerting (etableret siden 1848) aabnede en directe For-
bindelse med England, og ved en Jernbane Korsør—Roeskilde vilde
kunne drage det sydlige Jylland til Kjøbenhavn, og en Længdebane,
Aarhuus-IIorsens-Vejle-Kolding, der skulde fortsættes gjennem Slesvig.
Længdebanen skulde dog ikke directe berøre Byerne, men følge Højde-
ryggøns østlige Skraaninger og maaskee senere ved Sidebaner komme i
Forbindelse med Byerne.
Efter Krigens Slutning kom Jernbanesagen paany frem. I 1852
blev der givet Sir S. M, Peto i London Concession paa Anlæg og Drift
af en slesvigsk Tværbane fra Flensborg til Tønning med en Sidebane til
Rendsborg, og samme Aar (9/ie) indgav han et Andragende om Con-
cession paa en Bane gjennem Slesvig og Jylland, der skulde udgaa fra
Flensborg, føres over til Slesvigs Vestkyst ved Ballum, derfra til Jyl-