Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling

Forfatter: L. Koefoed

År: 1884

Forlag: FR. G. Knudtzons Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 622

UDK: 625.1

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 646 Forrige Næste
45 lands Østkyst ved Horsens og Aarhuus og derfra endelig med et Sving . mod Vest over Viborg til Aalborg og Frederikshavn. Til det hele An- læg, der skulde fuldføres i 5—6 Aar, vilde medgaa en Capital paa c. 3 Mill. Lstl. eller c. 54 Mill. Kr., som Ansøgeren paatog sig at bringe tilveje, og som Understøttelse af Staten forlangte han en 4 0 o Rente- garanti for den nordlige Deel af Linien fra Viborg til Frederikshavn, beregnet til en Bekostning af 0,8 Mill. Lstl. eller 14,4 Mill. Kr. Indenrigsministeriet fandt Betænkelighed ved de foreslaaede Penge- vilkaar, hvorved Staten, hvis Banen N. for Viborg ikke betalte sig, hvad der var sandsynligt, bestandigt vilde komme til at udrede et ikke ubetydeligt aarligt Beløb; det vilde endvidere foretrække en anden Linie for Jyllands Vedkommende, nemlig fra Ballum og Ribe over Randbøl, Viborg, Aalborg til Frederikshavn med en Sidebane Viborg— Aarhuus og eventuelt Sidebaner til Vejle og Horsens. En saadan Midtebane vilde kunne bygges billigere, den vilde ophjælpe Jyllands Indie og Vestkyst, og efter det foreliggende Tilbud var Rentabiliteten at Banen, S. for Viborg, Staten ligegyldig. Finantsministeriet havde samme Betænkeligheder saavel i finantsiel Henseende som med Hensyn til den Indflydelse, som Udlændinge igjen- nem denne betydningsfulde og storartede Virksomhed kunde faa paa Landets indre Forhold, men fandt dog Tilbuddet at være at den Be- skaffenhed, at der burde aabnes Underhandlinger med Peto, hvad der ifølge en kgl. Resolution (12/i 53) ogsaa skete i Begyndelsen af det føl- gende Aar. Kort Tid efter (n/2 53) indsendte Peto derfor nye Forslag, der dog kun angik Pengeforholdene, men bibeholdt den oprindelige Linie: Han tilbød at fuldføre hele Anlæget i 8 Aar imod at der ud- betaltes det Selskab, der ventedes stiftet, 3500 Lstl. pr. engelsk Miil eller c. 300,000 Kr. pr. dansk Miil, efterhaanden som Baneanlæget ryk- kede frem; Beløbet skulde udbetales i 4°/o kgl. Obligationer, Netto- indtægten af Banerne skulde først benyttes til at forrente disse Obli- gationer, der dernæst efterhaanden skulde indløses, og 7 Aar efter alle Baners Aabning for Driften med mindst 200,000 Lstl. (c. 3,600,000 Kr.) aarligt. Disse Betingelser, hvorved der egentlig gaves Banerne et opsigeligt 1ste Prioritetslaan, foretrak Finantsministeriet fremfor de tidligere, da Statens Risico derved ikke blev stor; Laanet beløb sig kun til c. lz3 at hele Anlægssummen, og hvis Renten af denne kun blev lVs °/o, vilde Staten faa sine Renter. Hvad Linieretningen angik fastholdt Indenrigs- ministeriet, at det fremdeles ikke kunde gaa ind paa Petos Linie, men indrømmede, at den af det i forrige Aar anbefalede Midtebane med Side- baner ej heller var anvendelig nu, da Staten var interesseret i hele Banens Rentabilitet; ligesaa lidt kunde det anbefale et nyt Project, en