Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling

Forfatter: L. Koefoed

År: 1884

Forlag: FR. G. Knudtzons Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 622

UDK: 625.1

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 646 Forrige Næste
601 B. Beretning om de enkelte Baneanlæg. I. Jernbaner, aabnede for Trafik og under Arbejde. Smaalensbanens indre Linie (see S. 229) er aabnet for Trafik den 24de Novbr. 1882; dens Længde er 80 km. Grevskabsbanen. Den sidste Deel af denne Bane, Strækningen Laurvig—Skien (46 km.) aabnedes ligeledes for Trafik den 24/n 82 (see S. 271). Ifølge en kgl. Resolution af 6/a 82 er Bestyrelsen af Grevskabsbanen henlagt under Vestbanernes Direction. Ved Udgangen af 1883 var intet nyt Baneanlæg vedtaget, og under Arbejde var saaledes kun Vossebanen. II. Paatænkte Baner. Blandt Baner, der paatænkes anlagte i en nærmere Fremtid og som ere fuldstændigt projecterede, fremhæves i en kgl. Proposition af 13/s 82 de allerede tidligere (see S. 278 og følg.) under Nr. 1, 4, 5, 6, 7, 9 og-10 omtalte Baner, og om Anlæg af flere af disse Baner indsendtes i 1882 og 83 Andragender til Storthinget, der dog vedtog ikke at tage dem under Behandling. For Gjennemførelsen af et enkelt, ogsaa tid- ligere omtalt Baneanlæg (see S. 279), nemlig Solørbanen, gjorde Regjeringen directe Skridt, idet den i den ovennævnte kgl. Proposition af lo/3 82 foreslog Anlæg af en bredsporet Statsbane Kongsvinger—Elverum, mod at der dertil tegnedes mindst 1,200,000 Kr. i private Actier, samt en Bevilling paa 500,000 Kr. for 18S2/8b. Anlæget havde gjentagende Gange været behandlet paa Storthinget, dets Berettigelse var almindeligt anerkjendt, et Andragende om det var endnu modtaget i 1882, Project og Overslag (lydende paa 5,046,000 Kr.) vare udarbejdede, og saafremt Jernbanebygningen ikke heelt skulde standse, maatte Departementet først og fremmest anbefale dette Anlæg. Forslaget kom dog, ifølge Jernbanecomiteens Indstilling, ikke til Be- handling paa Storthinget, og det samme var Tilfældet det følgende Aar> da der atter forelagdes en kgl. Proposition (af 12/2 82) om Solørbanen, som dog ikke gik ud paa at forlange en Bevilling til at paabegynde Anlæget, men kun paa at faa dette vedtaget. Af paatænkte Baneanlæg, der ikke tidligere have været omtalte, skal her endnu nævnes: