Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling
Forfatter: L. Koefoed
År: 1884
Forlag: FR. G. Knudtzons Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 622
UDK: 625.1
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
601
B. Beretning om de enkelte Baneanlæg.
I. Jernbaner, aabnede for Trafik og under Arbejde.
Smaalensbanens indre Linie
(see S. 229) er aabnet for Trafik den 24de Novbr. 1882; dens Længde
er 80 km.
Grevskabsbanen.
Den sidste Deel af denne Bane, Strækningen Laurvig—Skien (46
km.) aabnedes ligeledes for Trafik den 24/n 82 (see S. 271). Ifølge
en kgl. Resolution af 6/a 82 er Bestyrelsen af Grevskabsbanen henlagt
under Vestbanernes Direction.
Ved Udgangen af 1883 var intet nyt Baneanlæg vedtaget, og under
Arbejde var saaledes kun Vossebanen.
II. Paatænkte Baner.
Blandt Baner, der paatænkes anlagte i en nærmere Fremtid og som
ere fuldstændigt projecterede, fremhæves i en kgl. Proposition af 13/s
82 de allerede tidligere (see S. 278 og følg.) under Nr. 1, 4, 5, 6, 7,
9 og-10 omtalte Baner, og om Anlæg af flere af disse Baner indsendtes
i 1882 og 83 Andragender til Storthinget, der dog vedtog ikke at tage
dem under Behandling. For Gjennemførelsen af et enkelt, ogsaa tid-
ligere omtalt Baneanlæg (see S. 279), nemlig
Solørbanen, gjorde Regjeringen directe Skridt, idet den i den
ovennævnte kgl. Proposition af lo/3 82 foreslog Anlæg af en bredsporet
Statsbane Kongsvinger—Elverum, mod at der dertil tegnedes mindst
1,200,000 Kr. i private Actier, samt en Bevilling paa 500,000 Kr.
for 18S2/8b.
Anlæget havde gjentagende Gange været behandlet paa Storthinget,
dets Berettigelse var almindeligt anerkjendt, et Andragende om det var
endnu modtaget i 1882, Project og Overslag (lydende paa 5,046,000
Kr.) vare udarbejdede, og saafremt Jernbanebygningen ikke heelt skulde
standse, maatte Departementet først og fremmest anbefale dette Anlæg.
Forslaget kom dog, ifølge Jernbanecomiteens Indstilling, ikke til Be-
handling paa Storthinget, og det samme var Tilfældet det følgende Aar>
da der atter forelagdes en kgl. Proposition (af 12/2 82) om Solørbanen,
som dog ikke gik ud paa at forlange en Bevilling til at paabegynde
Anlæget, men kun paa at faa dette vedtaget.
Af paatænkte Baneanlæg, der ikke tidligere have været omtalte,
skal her endnu nævnes: