Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling
Forfatter: L. Koefoed
År: 1884
Forlag: FR. G. Knudtzons Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 622
UDK: 625.1
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
604
Taxt for at lette de Trafikerende Overblikket over Fragtudgiften, seh
naar flere Baner passeres, samt nedsætte Taxterne i dette Tilfælde og
lette Expeditionen. Et Forslag til en saadan Taxt udarbejdedes, det
tiltraadtes af Statsbanerne (dog kun lor Banerne indtil Upsala) og af
11 Privatbaner, og det traadte derpaa i Kraft den 1 4 82; for det første
Aar indtil Vé 83 formener man at have opnaaet heldige Resultater, og
der forhandles med flere Baner om at antage Forslaget. De ovennævnte
11 Baner ere Kalmarbanen, Karlskrona—Wexiö—Alfvesta og 8 skaanske,
der danne følgende Linier: Helsingborg—Hessleholm—Knstianstad —
Sölvesborg, Landskrona—Engelholm, Landskrona og Helsingborg, Lund—
Trelleborg og Malmö—Eslöf—-Ystad.
B. Beretning om de enkelte Baneanlæg.
I Jernbaner, aabnede for Trafik og under Arbejde.
De nedenfor omtalte Baneanlæg ere ordnede paa samme Maade som
i Hovedafsnittet, altsaa deelt i Statsbaner og Privatbaner, og de sidste
fordeelte mellem de Statsbaner, hvormed de staa i Forbindelse.
Statsbaner.
Ved Udgangen af 1881 var der 3 Statsbaner under Arbejde, men
allerede i det følgende Aar afsluttedes de to, og der arbejdes nu kun
paa den Bdie.
Nordre Stambane, N. for Storvik,
hvortil den sidste Bevilling var givet i 1881 (see S. 401), afsluttedes
ved at Strækningen Östersund—Nälden af Tværbanen, 32 km. lang,
aabnedes for Trafik den 22de Juli 1882.
Sidebanen Bracke—Solleftea.
Til Paabegyndelse af Bane var der (see S. 401) i 1881 be-
villiget 2 Mill. Kr., men nyere Undersøgelser havde imidlertid vnst, at
istedetfor den tidligere vedtagne Linie burde en anden noget østligere,
fra Bracke over Hassjö, Helgumsjö til Sollefteå foretrækkes, fordi
den er kortere, vil blive billigere at anlægge og drive, vil faa en meget
stor Tømmertrafik og betydeligt forøge store Skovstrækningers Værdi.
Efter denne nye Linie var bleven approberet, paabegyndtes Arbejdet, og
i 1882 bevilligede Rigsdagen for 1883 2 Mill. Kr. til Fortsættelsen,
for 1884 foreslog Regjeringen i 1883 til at fortsætte Arbejdet 2^2 Mill.,