Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling

_______ 603 at Staten, men af et engelsk Selskab er en Ulempe, som man maa sikkre sig imod ved Betingelser i Concessioner Paa Indstilling af Jernbanecomiteen vedtog Storthinget den n/6 83, at Concession kunde gives paa 100 Aar med Ret til Expropriation, til Told- og Skattefrihed, mod at Staten efter 40 Aars Drift kan indløse Banen efter Taxation eller for 20 Gange det gjennemsnitlige Nettoud- bytte for de sidste 10 Aar. _____ Sverrig. _______ A. Jernbaneanlægene i Almindelighed, De private Baneanlægs Understøttelse ved Staten er i Almindelighed skeet ved at tilstaa Laan, og i 1881 blev der paany stillet 5 Mill. Kr. til Regjeringens Raadighed ti] at uddeles som Laan til nye Baneanlæg (see S. 328) og dette Beløb er senere blevet fordeelt til følgende Baner: I 1882 til: Lenna—Norrtellge .... 750,000 Kr. Skaane—Hallands Banen . . 1,500,000 — Siljans Jernbane__________ 950,000 __ I 1883 til: Stockholm—Rimbo .... 500,000 — Hvetlanda—Säfsjö__________ 300.000 — Finspong—Norsholm .... 500,000 — Kinds härads Bane .... 500,000 — Ogsaa »handels- och sjöfarts-fonden« har i 1883 tilstaaet Gärds härads Bane et Laan paa 170,000 Kr. til Anlæg af en Sidebane. I tidligere Aar havde man ogsaa forsøgt at støtte uheldigt stillede Baner ved at lade Staten indkjøbe saadanne Baner, hvilke Forsøg dog kun havde ført til Kjøb af een Bane, Hallsberg—Mjölby; i de senere Aar har atter Spørgsmaalet om Kjøb af Privatbaner været fremme, denne Gang dog snarest foranlediget af Staten selv, og det har atter ført til Kjøb af en Privatbane, hvorom nedenfor vil findes nærmere Oplysning. Jernbane-Administrationen. Der er i det foregaaende gjen- tagne Gange hentydet til de Ulemper, der i Sverrig ere fremkomne ved at flere Jernbanelinier af ikke ringe Betydning ere udstykkede mellem flere selvstændigt drevne Privatbaner, og disse Ulemper have allerede i 1876 ført til at der blev gjort Skridt for at opnaa en Samtrafik- _______ __________________ _______ _____