Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling
Forfatter: L. Koefoed
År: 1884
Forlag: FR. G. Knudtzons Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 622
UDK: 625.1
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
615
1881 og 82, viser det sig at denne har fortsat sig, for mange Baner i
en ikke ganske ringe Udstrækning.
Af de tidligere betragtede danske Baner ere de østjydske ind-
lemmede i Statsbanernes Drift, medens de ogsaa af Staten kjøbte sjæll.
Selskabs Baner fremdeles drives selvstændigt med særegent Regnskab,
og af Hensyn til Sammenligningen med de tidligere givne Resultater ere
i det følgende disse Baner fremdeles betragtede som Privatbaner. Da
den Grund, der i de tidligere statistiske Oversigter medførte, at den
østsjællandske Bane og Vemb—Lemvig holdtes ude af Sammenstillingen,
nemlig deres korte Driftsperiode, nu er bortfalden, saa ere disse to
Baner medtagne i de følgende Opgivelser, der altsaa omfatte 5 private
Baner, blandt hvilke det sjællandske Selskabs.
Antallet af Rejsende pr. km. Bane var i 1880 for samtlige Baner
4410, hvilket Antal i de to følgende Aar er steget til 4600 og 4830,
og en Stigning har fundet Sted for hver enkelt Bane i begge Aar,
stærkest dog for Privatbanerne, for hvilke Antallet af Rejsende pr. km.
Bane for de 3 Aar har været 6610 — 6800 — 7450, medens man for
Statsbanerne har Tallene 3040 — 3260 — 3370, eller for de første en
Stigning af 13, for de sidste af 11 °/o.
Godstransporten er vel ogsaa forøget fra 1880 til 81, men i det føl-
gende Aar er der en ringe Nedgang; for samtlige Baner er Antal Tons
pr. km. for de 3 Aar 760 — 800 — 770, hvilken Nedgang hidrører fra
Statsbanernes mindre Godstransport, idet Antallet af Tons for disse er
570 — 590 — 560, medens Privatbanerne have Tallene 1070 — 1140
— 1150.
Trafiken paa de norske Baner er tiltaget stærkt i de 2 Aar
1881 og 82, men medens Persontrafiken er tiltaget for begge Aar og
for alle Baner, saa er Godstrafiken uforandret for det første Aar, mod
at forøges saameget stærkere i det andet for alle Baner, undtagen for
Rørosbanen. I Tabel A er i Middeltalsberegningen kun medtaget 5
Baner, men da saavel Smaalensbanen som Jæderbanen have været 4
Aar i Drift i 1882, ere de medtagne i nedenstaaende Opførelser. An-
tallet af Rejsende er da for de 7 Baner voxet fra 1,694,000 i 1880 (ø:
i/7 79 __ 3o/6 80) tii 1,833,000 og 2,103,500 i 1881 og 82 eller med
8,2 og 14,8 °/o, eller for begge Aar under eet med 24,2 %. Den trans-
porterede Godsmasse, 802,000 Tons i 1880, er omtrent uforandret i
1881, nemlig 799,700 Tons, men er derimod voxet i 1882 til 962,600
Tons eller med 20,4 °/o. Trafiken pr. km. Bane bliver, da Banelængden
har været uforandret for de 7 Baner i de 3 Aar, forholdsviis den samme
som den hele Trafik, men for Sammenligningen med de ovenstaaende
Tal for de danske Baner skal oplyses, at Antal Rejsende pr. km. for