Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling

616 de 3 Aar 1880/s2 har været 1590, 1720 og 1980, og Antal Tons Gods 750, 750 og 900. Antallet af Rejsende er som nævnt voxet for begge Aar og for alle Baner, men Tilvæxten er meget ulige; den største har Smaalensbanen, der efterhaanden har arbejdet sig op, og hvor Antallet 374,200 i 1880 er voxet til 526,400 i 1882 eller med 41 %; dernæst er Tilvæxten- i de 2 Aar 36 % for Banen Drammen—Randsfjord (fra 203,700 til 276,200), medens den for Rørosbanen kun er 13 °/o (fra 204,700 til 231,500) og for Jæderbanen 9 % (fra 119,200 til 130,100). Godstransporten er i de 2 Aar i Gjennemsnit for alle 7 Baner for- øget med 20,4 %, men Forøgelsen falder ogsaa meget ulige; for Smaa- lensbanen er. den 88 % (44,400—83,300), for Drammen—Randsfjord 35 % (118,100—159,100) og for Jæderbanen 33 °/o (7800—10,400), men for Banen Christiania—Drammen kun 15 % (76,300—87,400), og for Rørosbanen er der en betydelig Nedgang, nemlig 39 °/o, idet Antal Tons i 1880—82 har været 77,300, 66,700 og 47,300, .altsaa for sidstnævnte Aar kun 109 Tons pr. km. Bane mod 179 Tons i 1880. For de svenske Baner haves kun Driftsbereätninger for alle Baner for 1881, hvorimod de endnu mangle for 1882 for ’ Privatbanerne, og der kan altsaa kun foretages en sammenlignende Opg>jøi’else for det første Aar. Gaaer man ved Sammenligningen ud fra <det Aar, 1879, hvori Nedgangen antoges at være standset, saa vil man for 1879, 80 og 81 for alle Baner faa 1260, 1310 og 1290 Rejsende pr. km. Bane, eller at Forøgelsen fra 1879 til 80 ogsaa tildeels har holdt sig i 1881; for Statsbanerne faaer man Tallene 1650, 1650 og 1630, eller at Person- trafiken har været uforandret, og for Privatbanerne 1040, 1110 og 1070, eller det samme Forhold som for alle Baner. (Paa Statsbanerne er der i 1882 befordret 1590 Rejsende pr. km. Bane, men den ringe Nedgang i de to Aar kan dog ikke tilskrives en gjennemgaaende Formindskelse af Trafiken, men har sin Grund i at den hele nordre Stambane er taget i Drift). Tilvæxten for samtlige Privatbaner er omtrent 7 °/o for de 2 Aar 1879 til 81, men Tilvæxten er meget ulige fordeelt for de enkelte Baner, og ikke faa af disse have endog en ikke ringe Tilbagegang; saa- ledes havde Kristianstad—Hessleholm i 1879 pr. km. Bane 4080 Rej- sende, i 1881 kun 3050 eller en Nedgang af c. 25 °/o, Karlshamn— Wislanda i 1879, 80 og 81 490, 520 og 420 Rejsende, Frøvi—Ludvika 690, 710 og 590, Landskrona-—Helsingborg 4020, 4230 og 3830, osv. Paa den anden Side er der selvfølgeligt Baner med stor Tilvæxt, saa- ledes f. Ex. Upsala—Gefle, der for de 3 Aar har 690, 830 og 900 Rejsende pr. km. eller en Tilvæxt paa 30 %, Sundsvall—Torpshammer 730, 1000 og 1060 Rejsende eller 45 °/o Tilvæxt, Bergslagernes 390, 450 og 600 Rejsende eller 54 %, osv.