Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling

47 Længde: Bekostn.: Laan: Vestbanen: (Flensborg- Ballum) Ribe-Varde- Ringkjøbing-Viborg-Ho- bro-Aalborg-Frederiks- havn med 1 Sidebane. . 67,5 Miil (508 km.) 50,5 Mill. Kr. 19,9 Mill. Kr. Men til de her nævnte Baner vilde det endvidere være i høj Grad ønskeligt at føje en Sidebane til Fredericia, eller hvis Østbanen valgtes, da at føre den igjennem denne Fæstning; vel vilde Baneanlæget derved forøges med 7 a 8 Miil (53—60 km.) og en Bekostning paa c. 7 Mill. Kr., men der vilde derved opnaaes ikke blot en meget vigtig militair Fordeel, men ogsaa en let Forbindelse med Øerne og Hovedstaden og en Bane gjennem en meget frugtbar Landsdeel. Ingenieurcorpsets Chef tiltraadte denne Udtalelse, og det samme var Tilfældet med Krigsministeriet (25/s 53), der lagde megen Vægt paa at Østbanen valgtes, at denne førtes gjennem Fredericia til Aarhuus, berørende saamange Havne som muligt, hvorved den bedst vilde tjene den danske Armee under Forsvaret, og hyppigst kunde overskjæres og gjøres ubrugelig for den fjendtlige. En Vestbane vilde endog være far- lig for Jyllands Forsvar, idet Fjenden ad den kunde omgaa de fleste Stillinger. For at kunne have frie Hænder til at fortsætte Forhandlingerne med Peto, forelagde Ministeren for Rigsdagen 1852—53 et Forslag til Anlæg af Jernbaner i Jylland, der uforandret vedtoges og udkom som Lov af 31te Juli 1853. Ifølge den bemyndigedes Regjeringen til at give Con- cession til en Bane fra den slesvigske Grændse gjennem Jylland til Frederikshavn med eller uden Sidebaner, med Bro over Liimfjorden ved Aalborg og med den Retning, der fandtes heldigst. Saavidt det blev nødvendigt kunde Staten overtage en aarlig 4 °/o Rentegaranti til et Beløb paa indtil 640 Lstl. pr. dansk Miil [eller c. 11,500 Kr. — 4°'o af c. 288,000 Kr.]. Men uagtet Regjeringen havde modtaget denne Bemyndigelse og indhentet de ovennævnte Erklæringer, blev Sagen dog ikke fremmet; vel foreslog Indenrigsministeriet Nedsættelse af en Commission tor at drøfte Spørgsmaalet om Banernes Retning og om en Contract med Peto, men Forslaget blev først bifaldt af Kongen det følgende Aar (26/& 54), og da Pengeconjucturerne bleve uheldige, alle Priser stege stærkt (med. 25 °/o) og Krigsministeriet fastholdt sin Fordring om at føre Linien gjennem Fredericia, havde Forhandlingerne i lang Tid ingen Fremgang, og først i 1855 fremmedes de med nogen Kraft. [Paa Finantsloven