Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling
Forfatter: L. Koefoed
År: 1884
Forlag: FR. G. Knudtzons Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 622
UDK: 625.1
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
48
for 1855—56 bevilgedes der 12,000 Kr. til Udgifter ved disse For-
handlinger].
Fra Sir M. Peto indkom nemlig (ll/v 55) et nyt, altsaa det tredie
Forslag, der med Hensyn til Pengeforholdene var en Modification af
Forslaget af 1853. Idet han gik ud fra en Anlægssum af 10,000 Lstl.
pr. engelsk Miil, deri indbefattet en Liimfjordsbro, forlangte han af Sta-
ten et Tilskud paa 3,500 Lstl. (c. 300,000 Kr. pr. dansk Miil), der
først skulde forrentes efter at den øvrige Deel af Capitalen, 6,500 Lstl.
(c. 546,000 Kr. pr. dansk Miil) havde faaet 5 °/o; han forlangte der-
næst forskjellige Lettelser med Hensyn til Indførselstold, Expropriation
osv. Ogsaa for den tidligere Linie (fra 1852) foreslog lian nogle For-
andringer, nemlig at Banen, udgaaende fra Flensborg, skulde føres over
Tönder-Ribe- V. om Vejle- gjennem Gudenaasdalen- tæt til Silkeboi’g-
Viborg-Hobro-Aalborg til Fredrikshavn med Sidebaner til Horsens og
Aarhuus. Anlæget skulde fuldføres i 6 Aar, og saafremt det over-
droges ham, vilde han bære Udgifterne ved de nøjagtige Terrain-
Undersøgelser, men i modsat Tilfælde kun Halvdelen af dem.
Dette Tilbud, der var mindre heldigt for Staten end Tilbuddet fra
1853, forsaavidt Pengevilkaarene angik, blev ej heller anbefalet af de
Authoriteter, af hvem Regjeringen forlangte en Erklæring; der anførtes
saaledes, at den forlangte Betaling (c. 840,000 Kr. pr. dansk Miil) var
for høj, da Banen, eftersom den anlagdes meer eller mindre let, inaatte
kunne bygges for 600 å 700,000 Kr.; endvidere at Fordelingen af Ud-
byttet (eller Forrentningen) mellem Staten og Peto var meget ubillig,
og at det derfor var heldigere for Staten selv at skaffe Pengene og
selv bygge; en Østbane burde ogsaa foretrækkes for den af Peto
foreslaaede.
Saavel Finants- som Indenrigs-Ministeriet tilraadede derfor, ogsaa
af Hensyn til de davæi’ende uheldige Pengeconjucturer, ikke at afslutte
nogen Contract med Peto, men afvente bedre Tider og benytte denne
Ventetid til at tilvejebringe nøjagtige Opmaalinger og Undersøgelser.
Regjeringen meddeelte derfor (13/n 55) Peto, at den ikke kunde modtage
hans Tilbud, men overdrage ham at tilvejebringe Forundersøgelser, Op-
maalinger, Planer osv., og til at bestride Udgifterne herved bevilgedes
paa Finantsloven 1856—57 200,000 Kr. Men da Ministeriet nu udtalte
sig for en mere østlig Linie og forlangte Ret til at føre Control med
det af Peto udførte Nivellement m. v., erklærede han ikke at ville
overtage dette, men indsendte (22/i 56) et nyt Tilbud om at overtage
Anlæget, ifølge hvilket Staten skulde tilskyde 5000 Lstl. pr. engelsk
Miil, Peto Resten, men dog ikke ovei* andre 5000 Lstl., samt at han
(eller et Selskab) skulde overtage Driften for 50 °/o af Brutto-Indtægten,