Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling

Forfatter: L. Koefoed

År: 1884

Forlag: FR. G. Knudtzons Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 622

UDK: 625.1

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 646 Forrige Næste
48 for 1855—56 bevilgedes der 12,000 Kr. til Udgifter ved disse For- handlinger]. Fra Sir M. Peto indkom nemlig (ll/v 55) et nyt, altsaa det tredie Forslag, der med Hensyn til Pengeforholdene var en Modification af Forslaget af 1853. Idet han gik ud fra en Anlægssum af 10,000 Lstl. pr. engelsk Miil, deri indbefattet en Liimfjordsbro, forlangte han af Sta- ten et Tilskud paa 3,500 Lstl. (c. 300,000 Kr. pr. dansk Miil), der først skulde forrentes efter at den øvrige Deel af Capitalen, 6,500 Lstl. (c. 546,000 Kr. pr. dansk Miil) havde faaet 5 °/o; han forlangte der- næst forskjellige Lettelser med Hensyn til Indførselstold, Expropriation osv. Ogsaa for den tidligere Linie (fra 1852) foreslog lian nogle For- andringer, nemlig at Banen, udgaaende fra Flensborg, skulde føres over Tönder-Ribe- V. om Vejle- gjennem Gudenaasdalen- tæt til Silkeboi’g- Viborg-Hobro-Aalborg til Fredrikshavn med Sidebaner til Horsens og Aarhuus. Anlæget skulde fuldføres i 6 Aar, og saafremt det over- droges ham, vilde han bære Udgifterne ved de nøjagtige Terrain- Undersøgelser, men i modsat Tilfælde kun Halvdelen af dem. Dette Tilbud, der var mindre heldigt for Staten end Tilbuddet fra 1853, forsaavidt Pengevilkaarene angik, blev ej heller anbefalet af de Authoriteter, af hvem Regjeringen forlangte en Erklæring; der anførtes saaledes, at den forlangte Betaling (c. 840,000 Kr. pr. dansk Miil) var for høj, da Banen, eftersom den anlagdes meer eller mindre let, inaatte kunne bygges for 600 å 700,000 Kr.; endvidere at Fordelingen af Ud- byttet (eller Forrentningen) mellem Staten og Peto var meget ubillig, og at det derfor var heldigere for Staten selv at skaffe Pengene og selv bygge; en Østbane burde ogsaa foretrækkes for den af Peto foreslaaede. Saavel Finants- som Indenrigs-Ministeriet tilraadede derfor, ogsaa af Hensyn til de davæi’ende uheldige Pengeconjucturer, ikke at afslutte nogen Contract med Peto, men afvente bedre Tider og benytte denne Ventetid til at tilvejebringe nøjagtige Opmaalinger og Undersøgelser. Regjeringen meddeelte derfor (13/n 55) Peto, at den ikke kunde modtage hans Tilbud, men overdrage ham at tilvejebringe Forundersøgelser, Op- maalinger, Planer osv., og til at bestride Udgifterne herved bevilgedes paa Finantsloven 1856—57 200,000 Kr. Men da Ministeriet nu udtalte sig for en mere østlig Linie og forlangte Ret til at føre Control med det af Peto udførte Nivellement m. v., erklærede han ikke at ville overtage dette, men indsendte (22/i 56) et nyt Tilbud om at overtage Anlæget, ifølge hvilket Staten skulde tilskyde 5000 Lstl. pr. engelsk Miil, Peto Resten, men dog ikke ovei* andre 5000 Lstl., samt at han (eller et Selskab) skulde overtage Driften for 50 °/o af Brutto-Indtægten,