Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling

49 og de andre 50 °/o skulde deles lige mellem ham og Staten. Dette Tilbud blev ej heller modtaget. Ministeriet bestemte sig derpaa til selv (ved det kongelig-e Ingenieur- corps) at lade foretage Opmaalinger og Overslag, og en kgl. Resolution af 17/a 56 fastsatte Grundlaget for Linieundersøgelserne, der omfattede forskjelligede Alternativer. I Løbet af Sommeren 1856 udførtes disse Opmaalinger, og Resultatet af dem indsendtes i Slutningen af Aaret (8/i2 56). Der var undersøgt følgende fuldstændige Østkystbane nemlig: Vamdrup—Kolding—Fredericia (og mellem disse en 0,6 Miil (7 km.) lang Sidebane til Snoghøj)—Vejle—Horsens— 0. om Skanderborg over Torrild til Aarhuus— gjennem Lilleaa- og Gudenaa-Dalen til Randers— Hobro—Aalborg— gjennem jydske Aas til Sæby og Frederikshavn. Den hele Linie var 45,8 Miil (345 km.) og beregnet til at koste c. 43,500,000 Ki’., deri indbefattet 700,000 Kr. til 6 Hestebaner til Havne, men for- uden 1,400,000 Kr. til en Liimfjordsbro. Til denne Hovedbane skulde der da knyttes følgende: Bekostning: Sidebaner: Aarhuus—Silkeborg . . . 6,2 Miil (47 km.) c. 4,391,000 Kr. — Silkeborg—Viborg (Hjarbæk) 7,6 - (57 - ) c. 4,975,000 — eller S. Onsild (N. for Randers) —Vi- borg (Hjarbæk).................5,5 - (41 - ) c. 3,924,000 — Endvidere var som en Alternativlinie istedetfor Vamdrup—Frede- ricia—Horsens, undersøgt en directe Linie fra Vamdrup over Jellinge til Horsens med Sidebane Horskjær—Kolding—Fredericia—Snoghøj. Medens Regjeringen saaledes efterhaanden var gaaet over til at erklære sig for en reen Østbane, vedblev man dog fra forskjellige Sider at tage Ordet for en mere eller mindre udpræget Midtebane. Istedetfor Petos først foreslaaede Linie (i 1852), der som en Slangelinie bugtede sig op gjennem Halvøen, fremsatte han i 1855 Forslag om en Linie gjennem Gudenaadalen, altsaa vel en Midtelinie, men dog noget østlig, og i et senere Forslag gik han end mere mod 0. Om Anlæg af en fuldstændig Midtebane blev der i Rigsdagssam- lingen 1855—56 indbragt et privat Lovforslag (af Tscherning); fra den slesvigske Bane skulde der, efter at Grændsen var passeret, en Side- bane føres mod 0. til Snoghøj eller mod V. til Hjerting, medens Hoved- banen gik mod N. ovei' Give (eller Givskud), ind i Gudenaadalen, V. om Ry til Ands, Viborg, Hobro og Aalborg. Baneanlæget, i Forbindelse med hvilket der ogsaa foresloges en Hængebro over Lillebelt til Jern- bane- eller almindelig Kjørsel, var iøvrigt paatænkt udført af Staten, men paa en særegen Maade, idet al Jordarbejdet med tilhørende Bal- last skulde udføres efter samme Regler, som gjælde for Anlæg af al- 4