Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling

Forfatter: L. Koefoed

År: 1884

Forlag: FR. G. Knudtzons Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 622

UDK: 625.1

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 646 Forrige Næste
I ■ 54 indløse den med alt Tilbehør og Reservefond for 25 Gange Gjennemsnittet af Nettoudbyttet for de sidste 5 /ar; Halvdelen af Udgiften til Expropriation betales af Concessions- haveren, der til Sikkerhed derfor deponerer 600,0)0 Kr.; lige- saa betaler han Udgiften til Politi, Control osv.; Regjeringen fastsætter et eventuelt Actieselskabs Stituter, appro- berer Driftsplan, Budget, Taxter, osv.; den kan ucbn Indskrænk- ning benytte Banen i Krigstid, og til Postvæsenet skal paa Stationerne afgives de nødvendige Localer, osv.; til Reservefondet henlægges aarligt 10 °/o af Drifts<verskuddet. Samme Aar Concessionen var given, blev Arbejdet paa Banen allerede sat igang, og dermed Begyndelsen gjort til de senere fuld- stændige Banenet i Jylland, men Anlæget gjennemførtes tog ikke, for- inden der var gjort væsentlige Forandringer i de vedtagne Bestemmelser, saaledes som det vil fremgaa af det følgende Afsnit. B. Den østjydske Længdebane: Slesvigs Grændse—Aarhuus—Langaa—Aalborg. Ved Loven af 4de Marts og ved den i 1859 udfærdigede Conses- sion var der vel gjort en Begyndelse til Anlæg af Baner i Jylland, men det maatte snart erkjendes, at det kun var en Begyndelse, som langtfra kunde tilfredsstille de berettigede Fordringer, hvorvel den utvivlsomt vilde have sin Betydning for en stor Del af Provindsen. Det var dog fornemmelig en Længdebane, der forlangtes, og naar dennes Anlæg ikke var det første, der blev paabegyndt, saa laa Grunden dertil som alt omtalt i den Uenighed, der var om Baneliniens Retning, medens netop det at Tværbanen passede ind i alle de forskjellige Banesystemer, der var foreslaaede for Jylland, væsentlig bidrog til at dens Anlæg blev vedtaget. Men som sagt, det var en Længdebane, som Provindsen fordrede, og Regjeringen forelagde derfor atter i Rigsdagssamlingen 1859—60 et Forslag, hvorefter den bemyndigedes til at lade bygge en saadan Bane fra den slesvigske Grændse til Aalborg (foruden en Bane gennem Fyen), og dertil udstede kgl. 4 °/o Obligationer indtil 600,000 Kr. pr. Miil. Forslaget indeholdt intet om Liniens Retning mellem de to Endepunkter, idet den skulde afgjøres af Regjeringen og den eventuelle Entrepreneur. Men da en Deel af Tværbanen sandsynligviie vilde komme til at indgaa i Længdebanen, og da saavel Regjering som Concessionshaver var utilfreds med den sluttede Overeenskomst, foreslog Regjeringen end-