Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling

Forfatter: L. Koefoed

År: 1884

Forlag: FR. G. Knudtzons Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 622

UDK: 625.1

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 646 Forrige Næste
55 videre at søge at faa Concessioner) tilbagegivet, derpaa ogsaa at lade Tværbanen (dog kun til Skive, men opgive Skive—Struer) bygge for Statens Regning og bringe i Forbindelse med Længdebanen, og saa bortforpagte Driften af begge Baner i 100 Aar, mod at Forpagteren overtog Anskaffelse af Materiellet, Vedligeholdelse af Banen og i Af- gift betalte 1/4—1/2 af Bruttoindtægten efter dennes Størrelse. Ved dette System vilde Staten kun behøve at tilvejebringe en mindre Capital, og dens Risico vilde blive mindre end ved en Rentegaranti; ifølge Be- regninger og ved Sammenligning med lignende Baner kunde Brutto-Ind- tægten antages til 40—50,000 Kr. pr. Banemiil, og jo højere denne Indtægt blev, jo bedi’e vilde Staten blive stillet. Dette Forslag fandt ikke nogen god Modtagelse i Folkethinget eller i dettes Udvalg, der kun var enigt om at Forslaget maatte forandres, men derimod ikke om hvorledes det skulde forandres. At faa Conces- sioner! hævet, vilde være heldigt og ønskeligt for begge Parter, for Staten bl. a. derved, at Anlægssummen for Tværbanen sandsynligviis var sat 2 Mill. Kr. for højt; herom var hele Udvalget enigt, ligesom om ikke at overlade Linievalget til Regjeringen, men derimod at Rigsdagen skulde fastslaa Liniens Hovedpunkter i Loven; et Fleertal foreslog saa- ledes en Linie fra Lillebelt til Grændsen og herfra gjennem Gudenaa Dalen til Viborg med Sidebaner til Aarhuus og Randers, et Mindretal foreslog strax at fastslaa en senere Forlængelse og Udvidelse af disse Baner, osv.; Anlægscapitalen foresloges dernæst nedsat til 540,000 Kr. pr. Miil i 4 % Obligationer. Om Bortforpagtning af Driften var der vel Enighed, derimod ikke om Betingelserne for den, og den samme Uenighed, der saaledes var tilstede i Udvalget om meget væsentlige Punkter, viste sig ogsaa i Thinget, hvor Forslaget forkastedes ved dets 3die Behandling. En Afgjørelse kunde dog ikke opsættes, og strax i Begyndelsen af næste Rigsdagssamling (1860—61) indbragtes i Folkethinget et privat Lovforslag, overensstemmende med det af Regjeringen i forrige Sam- ling forelagte, men af Folkethinget forkastede; dette Forslag blev dog allerede ved 1ste Behandling taget tilbage, da Regjeringen forberedte et lignende. Senere forelagde Regjeringen ogsaa selv et Forslag, der i de væsentligste Punkter ikke afveg fra det tidligere, idet det gik ud paa at søge den givne Concession paa Tværbanen hævet, at overdrage Anlæget af Banerne til en Entrepreneur mod en Betaling (contant eller ved 4 °/o Statsobligationer) af c. 500,000 Kr. pr. Miil, deri ikke ind- befattet Expropriation, Driftsmateriel og Control under Bygningen, samt at forpligte An]ægs-Entrepreneuren til at stifte et Driftsselskab, der skulde anskaffe Materiellet og overtage Drift og Vedligeholdelse; af Driftens Netto-Udbytte skulde Driftsselskabet først have 5 °/o af Drifts-