Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling
Forfatter: L. Koefoed
År: 1884
Forlag: FR. G. Knudtzons Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 622
UDK: 625.1
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
55
videre at søge at faa Concessioner) tilbagegivet, derpaa ogsaa at lade
Tværbanen (dog kun til Skive, men opgive Skive—Struer) bygge for
Statens Regning og bringe i Forbindelse med Længdebanen, og saa
bortforpagte Driften af begge Baner i 100 Aar, mod at Forpagteren
overtog Anskaffelse af Materiellet, Vedligeholdelse af Banen og i Af-
gift betalte 1/4—1/2 af Bruttoindtægten efter dennes Størrelse. Ved
dette System vilde Staten kun behøve at tilvejebringe en mindre Capital,
og dens Risico vilde blive mindre end ved en Rentegaranti; ifølge Be-
regninger og ved Sammenligning med lignende Baner kunde Brutto-Ind-
tægten antages til 40—50,000 Kr. pr. Banemiil, og jo højere denne
Indtægt blev, jo bedi’e vilde Staten blive stillet.
Dette Forslag fandt ikke nogen god Modtagelse i Folkethinget eller
i dettes Udvalg, der kun var enigt om at Forslaget maatte forandres,
men derimod ikke om hvorledes det skulde forandres. At faa Conces-
sioner! hævet, vilde være heldigt og ønskeligt for begge Parter, for
Staten bl. a. derved, at Anlægssummen for Tværbanen sandsynligviis
var sat 2 Mill. Kr. for højt; herom var hele Udvalget enigt, ligesom om
ikke at overlade Linievalget til Regjeringen, men derimod at Rigsdagen
skulde fastslaa Liniens Hovedpunkter i Loven; et Fleertal foreslog saa-
ledes en Linie fra Lillebelt til Grændsen og herfra gjennem Gudenaa
Dalen til Viborg med Sidebaner til Aarhuus og Randers, et Mindretal
foreslog strax at fastslaa en senere Forlængelse og Udvidelse af disse
Baner, osv.; Anlægscapitalen foresloges dernæst nedsat til 540,000 Kr.
pr. Miil i 4 % Obligationer. Om Bortforpagtning af Driften var der
vel Enighed, derimod ikke om Betingelserne for den, og den samme
Uenighed, der saaledes var tilstede i Udvalget om meget væsentlige
Punkter, viste sig ogsaa i Thinget, hvor Forslaget forkastedes ved dets
3die Behandling.
En Afgjørelse kunde dog ikke opsættes, og strax i Begyndelsen af
næste Rigsdagssamling (1860—61) indbragtes i Folkethinget et privat
Lovforslag, overensstemmende med det af Regjeringen i forrige Sam-
ling forelagte, men af Folkethinget forkastede; dette Forslag blev dog
allerede ved 1ste Behandling taget tilbage, da Regjeringen forberedte et
lignende. Senere forelagde Regjeringen ogsaa selv et Forslag, der i
de væsentligste Punkter ikke afveg fra det tidligere, idet det gik ud
paa at søge den givne Concession paa Tværbanen hævet, at overdrage
Anlæget af Banerne til en Entrepreneur mod en Betaling (contant eller
ved 4 °/o Statsobligationer) af c. 500,000 Kr. pr. Miil, deri ikke ind-
befattet Expropriation, Driftsmateriel og Control under Bygningen, samt
at forpligte An]ægs-Entrepreneuren til at stifte et Driftsselskab, der
skulde anskaffe Materiellet og overtage Drift og Vedligeholdelse; af
Driftens Netto-Udbytte skulde Driftsselskabet først have 5 °/o af Drifts-