Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling
Forfatter: L. Koefoed
År: 1884
Forlag: FR. G. Knudtzons Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 622
UDK: 625.1
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
56
capitalen, og Resten derpaa deles efter nærmere fastsatte Regler mellem
Stat og Selskab (denne Bestemmelse var meget heldigere end den tid-
ligere foreslaaede, hvorefter Staten skulde have en vis Del af Brutto-
indtægten). I Forslaget var der derimod i Modsætning til de tidligere
optaget nærmere Bestemmelser om Banelinien, idet der, foruden en Bane
gjennem Fyen, var foreslaaet en Linie fra Slesvigs Grændse ved Vam-
drup over Horskjær—Randbøl—Jellinge—Horsens—Aarhuus—Langaa—
Randers—Hobro til Aalborg med 2 Sidelinier: Horskjær—Kolding—
Lillebelt og Langaa—Viborg—Skive—Struer, og Regjeringen havde saa-
ledes forladt den fuldstændige Østbane og var gaaet over til en deelviis
Gudenaaes Bane. Hvad Expropriationen angaaer, indeholdt Forslaget
den Bestemmelse, at Udgiften til den foreløbigt udrededes af Staten,
men at Halvdelen senere erstattedes af de Egne, dei’ kom til at drage
Nytte af Banen; Fordelingen af denne Erstatning skulde vedtages i en
sæi’lig Lov.
I Folkethinget som i dets Udvalg var der atter megen Uenighed
om det forelagte Forslag, med Hensyn deels til Banelinierne, deels til
Pengevilkaarene. Hvad Linierne angik, kom Planen om en fuldstændig
Gudenaaes Bane med flere eller færre Sidebaner paany frem, og gav
Anledning til en heel Deel forskjellige Combinationer; ved Afstemningen
sejrede ogsaa Tilhængerne af denne Bane, og som Hovedlinie vedtoges
Linien Vamdrup — Horskjær—Randbøl—Jellinge—Gudenaa-Dalen til Ry—
Aarhuus—Langaa—Randers—Hobro—Aalborg med de to af Regjeringen
foreslaaede Sidebaner til Lillebelt og over Viborg til Venø-Bugt (Struer),
men denne fortsat til Holstebro (Vejle og Horsens blev derefter ikke
berørt af Banen). Hvad Pengevilkaarene angik, var der af Udvalget
stillet forskjellige Ændringsforslag, f. Ex. at bemyndige Staten til at
afslutte en Contract om Anlæg og Drift for en Sum af 552,000 Kr. pr.
Banemiil (foruden Expropriation), hvoraf Staten tilskjød 368,000 Kr.,
Entrepreneuren Resten, og at der da af Udbyttet gaves Entrepreneuren
forlods 4 °/o af hans Tilskud, derpaa Staten 2 %, Entrepreneuren 1 %,
Staten 2 % og Resten deeltes forholdsviis; forskjellige Betingelser for
det eventuelle Driftsselskab vare ligeledes foreslaaede, og af disse ved-
toges de, dei’ senere optoges i Loven.
I Landsthinget blev Forslaget ogsaa afgivet til Betænkning til et
Udvalg, der gjorde opmærksom paa, at de forskjellige Anskuelser om
Hovedbanen dog faldt sammen for betydelige Strækninger, nemlig (for-
uden den fyenske Bane) for Strækningerne Grændsen—Kolding—Lille-
belt, Aarhuus—Langaa—Randers—Hobro—Aalborg, og Langaa—Vi-
borg—Skive—Venø-Bugt—Holstebro, saaledes at Uenigheden kun drejede
sig om Strækningen Aarhuus—Grændsen, enten gjennem Gudenaadalen
eller langs Østkysten, der hvei’ havde sine Fordele, men af hvilke Re-