Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling
Forfatter: L. Koefoed
År: 1884
Forlag: FR. G. Knudtzons Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 622
UDK: 625.1
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
58
ringen at bestemme, dog med den Indskrænkning, at Banen Aarhuus—
Langaa—Venø-Bugt og Banen Langaa—Randers, der tildeels allerede
vare under Arbejde, først skulde fuldføres. For de to Strækninger,
Vejle—Aarhuus og Venø-Bugt—Holstebro, hvortil der ikke forelaa de
nødvendige Forarbejder, optoges dog ikke endelige Bestemmelser i
Contracten.
Arbejdet, der som ovennævnt allerede var i Gang paa den oprinde-
lige Tværbane, fortsattes nu efter den nye Plan; den første Stræk-
ning, Aarhuus—Langaa—Randers, aabnedes for Trafiken den
3 die Septbr. 1862, og hvorvel Krigen i 1864 deels lindrede, deels
standsede Arbejdet noget, blev det hele Anlæg dog fukført til den i
Contracten fastsatte Termin. Tidspunktet for de enkelte Banestykkers
Aabning for Trafik vil sees af Oversigten, Tabel I.
Men Anlæget blev dog ikke heelt gjennemført efter dtn i Loven af
10/s 61 fastsatte Plan. Ved Forelæggelsen i 1860 af Regeringens For-
slag til Længdebanen havde Ministeren udtalt sig for en directe Linie
Vejle—Horsens—Aarhuus, fordi den er den korteste (9,8 Miil (74 km.)),
hvad der kan fåa Betydning for den gjennemgaaende Trafik, fordi den
gaaer gjennem et frugtbart, vel befolket District, fordi den er billigst
(den følger nemlig en Højderyg 0. om Skanderborg) og fordi den ikke
kræver Sidebaner. Men derimod stilledes Fordringen om en Gudenaa-
Bane og om at inddrage Silkeborg i Nettet, og da Silkeborg dog ikke
directe kunde berøres, fastholdt man Ry Mølle som et Punkt i Linien,
blot fordi der herfra kunde faaes en Vandvej til Silkeborg. Efter Af-
slutning af Anlægs-Contracten (18/s 61) blev de nødvendige Undersøgelser
for Jernbanen og Vandvejen foretagne, og hvorvel der kunde vælges
mellem flere Udgangspunkter for Vandveje, nemlig Ry Mølle, Fuldbro,
Knudsbro eller Ringkloster, saa kunde de to sidste dog ej benyttes, da
de ikke berørtes af Hovedbanen, og Forbindelsen til Silkeborg altsaa
blev baade en Sidebane og en Vandvej; af de to Punkter burde der-
næst Fuldbro foretrækkes, da den gjorde Hovedbanen kortere, og kun
Vandvejen længere, hvad der var uden Betydning. Dernæst burde Hor-
sens directe berøres af Banen, og der kunde da være Valg mellem føl-
gende to Combinationer:
Jernbane Vejle — Horsens — Underup —
Ry Mølle—Aarhuus med Vandvej fra Ry 13, i Miil (99 km.) c. 8,4 Mill. Kr.
Jernbane Vejle — Horsens — Tebstrup —
Fuldbro—Stilling—Aarhuus med Vand-
vej fra Fuldbro...................11,o - (83 - ) c. 7,8 -
hvoraf den sidste burde foretrækkes.
Men under Undersøgelserne kom man til den Erkjendelse, at den
bedste Løsning vilde være den ovennævnte directe Linie Vejle—Horsens—