Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling
Forfatter: L. Koefoed
År: 1884
Forlag: FR. G. Knudtzons Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 622
UDK: 625.1
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
62
S. 60), idet Banen, istedetfor at føres til Middelfart, (hvorfra Overfart
til Snoghøj), blev forlænget til Strib, hvorfra Forbindelsen med de
jydske Baner skulde skee gjennem Fredericia.
Banen Nyborg—Middelfart aabnedes for Trafik i 1865, Forlængel-
sen til Strib i 1866 (see Oversigten, Tabel I). Den fyenske Bane bæ-
rer Navnet »Dronning Louises Jernbane«.
D. Vendsyssel-Banen: Nørresundby—Frederikshavn.
Ifølge den med Firmaet Peto, Brassey & Betts i 1861 afsluttede
Contract skulde samtlige de i Loven af 10de Marts 1861 omhandlede
Banestrækninger være fuldførte i Løbet af Aaret 1869, og henimod
dette Tidspunkt var Regjeringen derfor betænkt paa at faa en Udvidelse
af de jydske Baneanlæg vedtaget. Som en saadan Udvidelse ]aa en
Fortsættelse af den østlige Længdebane gjennem Vendsyssel til Frede-
rikshavn nær for Haanden (ligesom Anlæget af den meget omhandlede
Bane til Silkeborg), thi at Længdebanen skulde have sit nordlige Ende-
punkt ved Frederikshavn, deels af Hensyn til Vendsyssel, deels og
især for at trække Trafik fra Sverrig og Norge ned gjennem Jylland,
det havde man alt længe været enig om. I Forhandlingerne med Sir
M. Peto i 1852 og følgende Aar, ligesom i Lov af 31/? 53 var Banen
forudsat ført til Frederikshavn (see S. 44 og følg.), og ved den af Re-
gjeringen i 1856 foretagne Undersøgelse og Opmaaling til de paatænkte
Jernbaneanlæg var Vendsysselbanen medtagen. Kun de store Krav, der
stilledes til Landets Finantser til de i 1861 vedtagne Baner, havde ud-
sat Anlæget af den nævnte Bane.
I Rigsdagssamlingen 1867—68 forelagde Regjeringen derfor et
Lovforslag, ifølge hvilket dei’ ved Indenrigsministeriets Foranstaltning
skulde anlægges en Jernbane Nørresundby—Hjørring—Frederikshavn (og
Skanderborg—Silkeborg).
Den i 1856 projecterede Bane gjennem Vendsyssel var ført mere
directe mellem de to Endepunkter, nemlig gjennem jydske Aas og i
Nærheden af Sæby, men kom derved gjennem et deels vanskeligt, deels
ufrugtbart Terrain, og ifølge det nye Forslag skulde Linien derfor føres
over Hjørring, af Hensyn deels til denne By, deels til dens frugtbare
Opland; den vilde vel derved blive noget længere, hvad der for den
gjennemgaaende Trafik dog ikke vilde have stort at betyde, men efter
Forslaget dog billigere paa Grund af det heldigere Terrain og den noget
lettere Overbygning end paatænkt i 1856. Den egentlige Bane blev
10,8 Miil (82 km.), men hertil kom endnu et Havnespor i Frederikshavn,
0,i3 Miil (1 km.), og et Spor 0,n Miil (1 km.) til Pontonbroen i Nørre-