Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling

64 E. Den midterste Tværbane: Skanderborg—Skjern. Denne Bane, der strækker sig midt igjennem Jylland fra 0, til V. mellem den østlige og vestlige Længdebane, er stykkeviis bleven anlagt gjennem en længere Periode, og vil som Følge deraf og paa Grund af de forskjellige Maader, hvorpaa dens Anlæg er skeet, naturligt falde i følgende 3 Hoveddele. a. Jernbanen Skanderborg—Silkeborg. Silkeborg har spillet en meget vigtig Rolle under Forhandlingerne om Jernbaneanlæg i Jylland lige fra det Tidspunkt, da disse Forhand- linger toge deres Begyndelse. Allerede i 1846 nævnes Silkeborg som et Punkt, Jernbanen skal berøre, i den Adresse, der indgaves til Stænder- forsamlingen om Jernbaner i Jylland, og i 1852 og følgende Aar er Silkeborg ligeledes et Hovedpunkt under Jernbane-Forhandlingerne, men ombyttes dog hyppigt med »Gudenaadalen« eller Ry Mølle, hvad der dog omtrent betyder det samme, idet en Jernbane gjennem denne Dal vil kunne berøre en af de Søer, der staa i Vandforbindelse med Silke- borg. Det var dog ikke denne lille, nylig anlagte Kjøbstad, som det kom an paa at drage ind i Jernbaneforbindelsen, men en Jernbane over den eller gjennem Gudenaadalen betød en »Midtebane«, som et Parti kjæmpede for, fordi den skulde bevirke en hurtig Opdyrkning af det indre Jylland. For denne Midtebane kjæmpedes ined stor Iver, og Spor af den findes derfor ogsaa i Loven af 10/3 61 (see S. 57), ifølge hvilken Banen skulde gaa til Ry Mølle, og Silkeborg sættes i Forbindelse med den ved en Vandvej. Ved det i 1862—63 forelagte Lovforslag søgte Regjeringen at komme bort fra en Bane gjennem Gudenaadalen, og erstatte denne ved den directe Linie Horsens—Aarhuus i Forbindelse med en Sidebane til Silkeborg, men dens Forslag forkastedes (see S. 59) og den tidligere Linie blev kun' noget modificeret. Derfor fremsattes et lignende Forslag i 1865—66 (see S. 59), men ogsaa denne Gang forkastede Rigsdagen den foreslaaede Bane til Silkeborg, der var paatænkt at udgaa fra et Punkt paa Hovedbanen mellem Aarhuus og Langaa og at bygges som en let Bane med en Bekostning af c. 1,000,000 Kr., kun indrettet til langsom Kjørsel og med en tarvelig Udstyring; Folkethinget ansaa Hen- sigtsmæssigheden af saadanne lette Baner endnu ikke fuldstændig godtgjort. Regjeringen lod imidlertid foretage nøjagtigere Undersøgelser om en Bane til Silkeborg, udgaaende fra følgende 3 Punkter, de to sidste paa Banen Aarhuus—Langaa: