Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling

Forfatter: L. Koefoed

År: 1884

Forlag: FR. G. Knudtzons Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 622

UDK: 625.1

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 646 Forrige Næste
66 Omraade, at der kunde ventes Trafik ad denne nye Bane til Esbjerg, idet de fleste jydske Egne vilde have ligesaa let Adgang til den nævnte Havn ad de allerede anlagte Tvær- og Længdebaner. Regjeringen holdt sig derfor ogsaa noget tilbage og gjorde intet Skridt for at fremskynde Anlæget af denne lidet lovende Bane; i 18/3 var Banen Silkeborg—Herning vedtaget, og i 1874 Concession meddeelt paa dens Anlæg, men i et Forslag om Jernbaneanlæg, Regjeringen fore- lagde i 1876—77 (see S. 24), var der intet om Herning-Banens Fortsæt- telse, hvorimod deri den Betænkning, som afgaves af det af Folkethinget nedsatte Udvalg, og hvori opstilledes et heelt nyt System for de Baner, der endnu burde anlægges i Landet, ogsaa var optaget en Bane mellem Herning og Vestbanen, udmundende her enten ved Ølgod eller Thistrup; Banen var antaget at faa en Længde paa c. 7,o Miil (53 km.) og be- regnet til c. 2,000,000 Kr., foruden Expropriation og Materiel. løvrigt var der megen Uenighed i Udvalget om denne Bane, en Uenighed, der kom endnu mere frem under de følgende Aars Forhandlinger om An- læget, og som vel tildeels drejede sig om Retningslinien, idet der for- uden de to nævnte Linier ogsaa kunne vælges Linien Herning-Skjern, men dog især om de store Pengeoffre, der maatte bringes for at opnaa tvivlsomme Fordele; som Transportvej fra andre Landsdele til Esbjerg kunde selv Banens Forsvarere ikke love den stor Trafik, og som Mid- del til at opdyrke den fattige, ufrugtbare Egn, den gjennemløb, vilde den ikke kunde tillægges megen Betydning. Men hertil kom et sær- egent Forhold; ved Forslaget 1876—77 var Regjeringen, saaledes som det er fremstillet i det tidligere Afsnit »Almindelige Bemærkninger«, atter vendt tilbage til Banebygning ved Staten, dog med et Tilskud fra de paagjældende Egne, men ved en Herning—Skjern Banes Anlæg som Statsbane vilde der fremkomme det mindre heldige Forhold, at den vilde blive Fortsættelse af en privat Bane (Silkeborg—Herning), og Udvalget antydede derfor ogsaa, at Banens Anlæg vilde fremtvinge Kjøbet at Silkeborg—Herning Banen. Lovforslaget kom ikke til endelig Behandling i Folkethinget, og i det følgende Aar 1877—78 forelagde Regjeringen i Landsthinget atter et Forslag om Anlæg af nye Baner og deriblandt Banen Herning— Skjern; den skulde anlægges for Statskassens Regning som en let, bredsporet Locomotivbane, var beregnet til at koste 1,548,000 Kr., foruden Expropriation, Materiel, Told, Control osv., og til dens Anlæg skulde af Land- og Kjøbstadscommuner tilskydes 75,000 Kr. pr. Bane- miil; til Endepunktet var valgt Skjern, hvorved Banen kom gjennem en bedre Egn, blev 0,6 Miil (41/2 km.) kortere og 221,000 Kr. billigere. Endelig vilde Driftsforholdene lettes derved, at Staten nu havde af- sluttet Contract om Driften af Silkeborg—Herning Banen.