Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling

68 Sikkerhed stillet for at det fastsatte Tilskud vilde blive indbetalt til Staten; Arbejdet er fremmet saa hurtigt, at den 5,4 Miil (48 km.) lange Bane den 1ste Octbr. 1881 kunde aabnes for den almindelige Trafik. F. Sydbanen: Esbjerg — Lunderskov, med Sidebanen til Ribe. I Afsnittet: »Indledende Forhandlinger om Jernbaneanlæg i Jylland og Fyen« er omtalt, at i de første Forslag til større Baneanlæg i Jyl- land var et eller andet Punkt paa Jyllands (eller Slesvigs) Vestkyst, saasom Tønder, Ballum, Ribe, Hjerting eller Ringkjøbing, sat i For- bindelse med Jernbanenettet, men efter 1856 vare Bestræbelserne sær- ligt rettede paa at faa Østbanen og den nordlige Tværbane anlagte, og Spørgsmaalet om vestlige Baner blev derved skudt tilside. Umiddelbart efter Krigen 1864 og Hertugdømmernes Afstaaelse til Tydskland, gjenoptoges paany Ønsket om at aabne en ny og directe Handelsvej mellem England og Jylland, for at gjøre dette uafhængigt af de tydske Handelsforhold, og bragte Regjeringen til at forelægge Rigs- dagen 1864—65 et Lovforslag om Anlæg af en Havn paa Vestkysten, der ved en Bane skulde sættes i Forbindelse med den østlige Hoved- bane. Til Anlæg af Havnen var valgt Strandby, der efter de hidtil an- stillede Undersøgelser blev anseet for heldigere end Hjerting, (hvorfra tidligere havde været etableret en directe Dampskibsfart paa England), Ribe eller Ringkjøbing, som tilmed krævede længere Baner. Fra Strandby skulde dernæst anlægges en Jernbane til Vamdrup paa den østlige Længdebane, og denne Bane antog Ministeriet ikke alene vilde betale sig, fordi den gjennemskjærer en god og for en større Udvikling mod- tagelig Egn, men tillige medføre store indirecte Fordele ved den lettere Forbindelse med England, og fordi man ved denne Concurrence vilde være tilbøjelig til fra tydsk Side at lette Handølsforbindelserne. Efter Lovforslaget skulde Staten selv overtage Anlæget, hvorved det blev ud- ført billigst og forholdsviis bedst, og der skulde dertil kunne anvendes ialt 4,520,000 Kr. (Jernbanen 2,790,000, Driftsmateriel 530,000 og Havnen 1,200,000 Kr.) foruden Expropriations-Udgiften, der dog burde udredes af Staten, fordi Anlæget kom hele Landet til Nytte; Driften kunde vel overdrages det danske Jernbane-Driftsselskab, men tor at varetage Landets almindelige Interesser, skulde den efter Lovforslaget overtages af Staten. Lovforslaget fik ikke den bedste Modtagelse i Folkethinget, uagtet man erkjendte den heldige Tanke, der laa til Grund for det. Udvalgets Fleertai formeente, at man burde opsætte Vedtagelsen af Havneanlæget