Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling
Forfatter: L. Koefoed
År: 1884
Forlag: FR. G. Knudtzons Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 622
UDK: 625.1
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
68
Sikkerhed stillet for at det fastsatte Tilskud vilde blive indbetalt til
Staten; Arbejdet er fremmet saa hurtigt, at den 5,4 Miil (48 km.)
lange Bane den 1ste Octbr. 1881 kunde aabnes for den almindelige
Trafik.
F. Sydbanen: Esbjerg — Lunderskov, med Sidebanen til Ribe.
I Afsnittet: »Indledende Forhandlinger om Jernbaneanlæg i Jylland
og Fyen« er omtalt, at i de første Forslag til større Baneanlæg i Jyl-
land var et eller andet Punkt paa Jyllands (eller Slesvigs) Vestkyst,
saasom Tønder, Ballum, Ribe, Hjerting eller Ringkjøbing, sat i For-
bindelse med Jernbanenettet, men efter 1856 vare Bestræbelserne sær-
ligt rettede paa at faa Østbanen og den nordlige Tværbane anlagte, og
Spørgsmaalet om vestlige Baner blev derved skudt tilside.
Umiddelbart efter Krigen 1864 og Hertugdømmernes Afstaaelse til
Tydskland, gjenoptoges paany Ønsket om at aabne en ny og directe
Handelsvej mellem England og Jylland, for at gjøre dette uafhængigt af
de tydske Handelsforhold, og bragte Regjeringen til at forelægge Rigs-
dagen 1864—65 et Lovforslag om Anlæg af en Havn paa Vestkysten,
der ved en Bane skulde sættes i Forbindelse med den østlige Hoved-
bane. Til Anlæg af Havnen var valgt Strandby, der efter de hidtil an-
stillede Undersøgelser blev anseet for heldigere end Hjerting, (hvorfra
tidligere havde været etableret en directe Dampskibsfart paa England),
Ribe eller Ringkjøbing, som tilmed krævede længere Baner. Fra Strandby
skulde dernæst anlægges en Jernbane til Vamdrup paa den østlige
Længdebane, og denne Bane antog Ministeriet ikke alene vilde betale
sig, fordi den gjennemskjærer en god og for en større Udvikling mod-
tagelig Egn, men tillige medføre store indirecte Fordele ved den lettere
Forbindelse med England, og fordi man ved denne Concurrence vilde
være tilbøjelig til fra tydsk Side at lette Handølsforbindelserne. Efter
Lovforslaget skulde Staten selv overtage Anlæget, hvorved det blev ud-
ført billigst og forholdsviis bedst, og der skulde dertil kunne anvendes
ialt 4,520,000 Kr. (Jernbanen 2,790,000, Driftsmateriel 530,000 og
Havnen 1,200,000 Kr.) foruden Expropriations-Udgiften, der dog burde
udredes af Staten, fordi Anlæget kom hele Landet til Nytte; Driften
kunde vel overdrages det danske Jernbane-Driftsselskab, men tor at
varetage Landets almindelige Interesser, skulde den efter Lovforslaget
overtages af Staten.
Lovforslaget fik ikke den bedste Modtagelse i Folkethinget, uagtet
man erkjendte den heldige Tanke, der laa til Grund for det. Udvalgets
Fleertai formeente, at man burde opsætte Vedtagelsen af Havneanlæget