Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling

71 Paa Grundlag heraf blev der forelagt Rigsdagen 1872—73 et Lovforslag om Anlæg af Ribebanen, og hvorvel det i Folkethinget mødte nogen Modstand, begrundet deels paa en Frygt for at Banen, istedetfor at trække Opland til Ribe, vilde knytte det til den bedre Udskibningshavn ved Esbjerg, deels paa at Anlæget var ubetimeligt, da det først burde udføres, naar den vestslesvigske Bane til Ribe var anlagt, saa blev det dog vedtaget uforandret i begge Thing, med Undtagelse af et Tillæg om Udredelse af Udgifterne til Expropriation; med Hensyn hertil, var For- holdet nemlig noget særegent, idet Banen ikke var indbefattet blandt dem, for hvilke Expropriationen var ordnet ved Lov af 26/s68, og der maatte derfor i Loven optages nye Bestemmelser, saaledes som det alle- rede tidligere er omtalt (see herom S. 28 og følg.) Ved Loven af 16de April 1873 vedtoges altsaa Anlæget af en let Jernbane fra et Punkt paa Sydbanen til Ribe, og at der dertil kunde anvendes 770,000 Kr., foruden Udgiften til Expropriation og Toldgodt- gjørelse; for Udredelse af Expropriations-Udgifterne indeholdt Loven tillige særlige Bestemmelser. Anlæget skulde være fuldført inden 1ste Januar 1875. I Oktober 1872 og August 1873 sluttedes Contracten om Bane- anlæget, Jordarbejdet blev paabegyndt i 1873, men Arbejdet blev ikke fuldført til den bestemte Termin, idet Banen først aabnedes for Tra- fiken 4 Maaneder senere, den 1ste Maj 1875. Ved Fastsættelsen af Banelinien i sine Enkeltheder var der megen Uenighed om, hvorvidt Banen skulde gaa V. eller 0. om Ribe By; den vestlige Linie vilde være lieldigst for Banens Forbindelse med Havnen, men den vilde overskjære Forbindelsen mellem By og Havn, gjøre en Deel af denne tildeels ubrugelig og nødvendiggjøre en deelvis Udvidelse af den; den østlige vilde derimod, foruden at være billigere, ikke medføre den nævnte Ulempe, og den vilde være den rigtige og nødven- dige, naar Banen tænktes fortsat mod S., idet den kom indenfor Digerne og altsaa skjærmedes mod Havets Paavirkning; den østlige blev derfor valgt. G. Vestbanen: Esbjerg—Struer. Ogsaa denne Bane havde i sin Tid spillet en Hovedrolle under Forhandlingerne om de jydske Jernbaneanlæg; i 1853 var den opstillet som Hovedbane, hvorfra Sidebaner skulde udgaa til Østkysten, og samme Aar blev der stillet Valg imellem en Vest- og en Østbane. Men at en mere eller mindre østlig Længdebane var det, hvorpaa Jylland først og fremmest havde Krav, blev dog snart anerkjendt; i 1856 lod Regjeringen kun en Østbane undersøge, og dennes Anlæg fastsloges ved