Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling

Forfatter: L. Koefoed

År: 1884

Forlag: FR. G. Knudtzons Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 622

UDK: 625.1

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 646 Forrige Næste
70 Af disse foretrak Ministeriet den sidstnævnte, og forelagde da et Lovforslag i Rigsdagssamlingen 1869—70, ifølge hvilket den i Lov af 24/468 vedtagne Sydbane skulde føres fra Esbjerg over Gjørding til Lun- derskov. — I Folkethinget hævede sig vel Stemmer for at føre Banen til Vejle, hvorved Egnen N. og 0. for denne By vilde faa kortere Vej til Udskibningshavnen Esbjerg, ligesom Vestjylland vilde faa kortere Vej til Øerne, og hvorved Banen vilde blive ført gjennem Hedeegne, skikkede til Opdyrkning; men imod denne Linie indvendtes, at den vilde gjøre Vejen fra Vestjylland til Slesvig saa meget længere. En Linie over Gredsted gjennem Kongeaadalen til Vamdrup vilde vel have den Fordéel at gaa gjennem en meget frugtbarere og bedre befolket Egn, men Ter- rainforholdene vilde berede nogle Vanskeligheder (især paa Grund af at Linien kunde naaes af Højvande); Thinget sluttede sig derfor til Regje- ringens Linie og vedtog Forslaget, men Regjeringen opfordredes derhos til at forelægge Forslag om Anlæg af en Sidebane til Ribe, der kun vilde koste 780,000 Kr., og kraftigt bidrage til at ophjælpe denne By, der var gaaet stærkt tilbage efter Krigen paa Grund a,f Tabet af en Deel af dens Opland. — I Landsthinget søgte man ogsaa at finde en Linie, mere sydlig end den af Regjeringen foreslaaede, men da det var tvivlsomt om den vilde blive heldigere for Ribe, som den dog ikke kunde berøre, og da en Vedtagelse af en ny og endnu ikke undersøgt Linie vilde forhale Sagen mindst eet Aar, sluttede Landsthinget sig ligeledes til Forslaget, der derpaa udkom som Lov af 14de Maj 1870. Først i August 1872 afsluttedes en Contract om Banens Anlæg. Arbejdet paabegyndtes i Efteraaret 1872, men blev først fuldendt noget efter den fsstsatte Termin, idet Banen aabnedes for almindelig Trafik den 3die Oktober 1874. Paa Rigsdagen 1869—70 havde der, som ovenfor antydet, været megen Stemning for en Sidebane til Ribe, og naar den dengang ikke var bleven vedtaget, var Grunden dertil især finantsielle Hensyn, men efterat Sydbanens Anlæg var vedtaget og paabegyndt, fandt Ministeriet det ønskeligt i 1872 paany at bringe Sagen frem for muligen at faa Sidebanen fuldført omtrent samtidigt med Hovedbanen; Sidebanen vilde forhaabent- lig bidrage til at ophjælpe den stærkt fortrykte By, og tilmed vilde den forøge Trafiken paa Hovedbanen og drage en Deel til Esbjerg. Under- søgelser om Anlæget vare nu foretagne, og det fremgik af dem, at det heldigste Udgangspunkt for Banen var Bramminge, hvorfra Banen gjen- nem et heldigt Terrain kunde naa Ribe, hvor Stationen skulde lægges 0. for Byen; Banens Længde blev c. 2,2 Miil (17 km.) og Bekost- ningen ved Anlæget 770,000 Kr., foruden Driftsmateriel, Expropriation og Toldgodtgjørelse.